Anmeldelser

Det var en fejl at sætte Interpol på Orange – de amerikanske post-punkere og indie-darlings har slet ikke den samme tiltrækningskraft som for et årti siden. Et monotont og rutinepræget show understregede den falmende status.

De skotske post-rock-titaner Mogwai omdannede Arena til et overvældende lærred af storslåede cinematiske lydflader og drømmende klange, som lagde et spirituelt skær over festivalens sidste dag.

Der blev moshet godt rundt i krogene, da tre af Københavns mindre punk- og hardcore-navne havde æren af at holde liv i Gloria-scenen torsdag nat. 

De legendariske shoegazere og støjpoprockere rundede en både støjet og støvet torsdag af på Arena. Det blev til en koncert, der kvalitetsmæssigt bølgede lige så meget op og ned som irernes lydtryk.

De sene nattetimer blev overladt til De Underjordiske og Fribytterdrømme, der leverede to meget forskellige, men forgrenede sæt. 

Med smil, charme og en positiv attitude klarede Amalie Bruun og hendes orkester sig gennem tekniske problemer under konceptkoncerten ‘Folkesange’, der bød på forhistorisk musik og Myrkurs egne kompositioner – i forbedret udgave.

Nogle gange ramler man ind i noget vidunderligt, når man skal dække et band, man aldrig har hørt om. Dette er ikke sådan en historie.

Descendents er blevet gamle, men de kan stadig holde en fest, der er værd at komme til. 

Touché Amoré leverede endnu engang en koncert i særklasse, og endnu engang takket være Jeremy Bolm, der synes at knuse sit eget hjerte, hver gang han går på scenen.

Den eksperimenterende trio Boris havde fået følgeskab af noise-pioneren Merzbow, som tilførte den sene seance elektriske spændinger.

Celestes udfordringer med mistet bagage og hyret grej gjorde deres midnatsseance mere dyster end vanligt –  overvejende til deres bedste.

Myrkurs danske forbandelse blev endelig brudt, da hun gav en selvsikker og tryllebindende nattekoncert på den scene, hvor hendes livekarriere startede.

Baby in Vain kunne have været fredagens sidste fest. I stedet blev det musikalsk godnatlæsning inden turen tilbage til teltet.

Man måtte tage sig endnu en lur efter en sløj start på fredagens program med Skeletonwitch.

LLNN lukkede festen fredag med et dejlig højt og interresant show på Gloria, hvis indendørsscene var et perfekt match.

Watain malede fredagens sommernat sort med stænk af blod og indsvøbt i ild. Det var en både bombastisk og kaotisk koncert, der i den grad klædte Roskildes program.

Det startede sløvt og endte på sit højeste. Det lykkedes ikke Nick Cave & the Bad Seeds at overgå deres sidste koncert på dansk jord, men bandet beviste alligevel deres værd under sidste halvdel af deres koncert på Orange Scene.

Selvom Michael Stanne & co. ind imellem har svært ved at finde storformen på plade, så fejler de sjældent live. Eminem prøvede at trække os videre, men intet slår Dark Tranquillity, når de er i deres es, som de var denne aften. 

Mike Patton og Dave Lombardo holdt uforpligtende hof med Dead Cross til kvartettens første danske koncert. Masser af middelmådig hardcore og pauseklovnerier udfyldte den korte spilletid, der alligevel føltes for lang.

Med deres første koncert på Roskilde Festival fjernede Heilung enhver tvivl: De er et af danmarkshistoriens mest interessante og gennemførte musikprojekter.