Anmeldelser

Sect bevæger sig fra den gængse hardcore ud på rejsen mod vildere, hurtigere og mere ekstremt. Kærlighed til Nails og Trap Them er til stede, men kopieringen af selvsamme lykkes ikke til fulde.

Horrorpunk og shock rock er Wednesday 13’s metier. På ’Necrophaze’ bliver man kun bange og chokeret af alle de forkerte årsager.

Borknagar peger i adskillige retninger med deres proggede metal, der stadig har sine black metal-momenter, men som også har syng-med-elementer i fokus, tætpakket med keyboards og synths.

De sidste syv år har omtalen af As I Lay Dying taget udspring i alt andet end metalcore. Til trods for skandalerne forsøger vi at tage skridtet dybere og forholde os til det, det hele handler om: musikken.

Mike Pattons første udgivelse i 2019 virker rodet, ufærdig og frembragt af lyst frem for gode ideer. Der er enkelte lyspunkter, men ikke nok til at redde pladesamarbejdet med Jean-Claude Vannier.

"Cabaret-metal", "cirkus-prog", "prog-core"; kært barn har mange navne. Ét er dog sikkert: Between the Buried and Mes ‘An evening with’-koncert i Lille Vega er blandt bandets bedste koncerter i Danmark. Hertil en demonstration i, hvordan den type koncept-koncerter skal afholdes.

71-årige Alice Cooper var mentalt lige så fraværende som den slidte stemme, da legenden faldt fra hinanden i Royal Arena. Latterlige guitarister, lortelyd og en sølle forsamling på et alt for stort spillested gjorde oplevelsen til en rendyrket tragedie.

Der er ti grader og bidende koldt. September har flirtet med solen og de varme dage, men i aften og i selskab med Morild og Afsky skal vi få forfaldets sæson at føle.

De har leget med udtrykket, og de har åbnet lydbilledet op: På deres ottende album lukker Cult of Luna sig om sig selv og lader det være op til lytteren at finde en vej ind. Men hvad nu, hvis der slet ikke er noget derinde?

De tyske veteraner Sinner har opgraderet bandet med endnu en forsanger, og det virker overraskende nok ret godt.

Norske Blood Red Throne udgiver noget særdeles velproduceret dødsmetal, der bare savner det sidste i sangskrivningen for at være rigtig godt.

Afrika er for det meste et ubeskrevet blad, hvad angår metal. Det forsøger denne nye opsamling fra Svart Records, der dokumenterer den slagkraftige botswanesiske metalscene, at gøre om på.

Blood Eagles debut på et stort selskab og genkomst efter seks år uden udgivelser er en hæderlig ep, der fremkalder små smil uden for alvor at begejstre.

I asken fra Discordance Axis er No One Knows What the Dead Think opstået. De udfordrer din smag, din musikforståelse og dine øregange.

Kill-Town Death Fest åbnede Pumpehusets hovedscene med et brag af en koncert fra de franske horror-tech-okkultister, der i momenter efterlod os med åben mund og polypper.

L7 kæmpede for at blive anerkendt som musikere og ikke kvindelige musikere, men blev røvrendt af branchen. Den klassiske historie i rockverdenen får nu premiere som film.

Lørdag aften kravlede vi ned i undergrunden ude i forstæderne, hvor Death to Aarhus viste sig som et ganske glimrende arrangement.

Fredagens koncert på Rust var en manifestation af showmanship og dygtig sangskrivning. Trods svære lydforhold ejede det dansk/svenske hovednavn scenen samt publikum.

Målrettede Halshug havde fart på og med en sortskygget energiudladning af et liveshow stak de kniven ind, hvor det gør allermest ondt.

Sonata Arctica har valgt at vægte melodi og harmoni alt for højt på deres tiende album.