Hexis’ tredje fuldlængde-udgivelse er, som altid med bandets ekstremt voldsomme blanding af hardcore, black, industrial, grind, sludge, post-metal og andre ibenholtfarvede sager, en brutal oplevelse, men hov, hvad var det?
Kender du det, når en plade opsluger dig i det der limbo, hvor Morricone, americana og doom smelter sammen i en dyster symbiose?
Baest gav den som den pinlige onkel til Aarhus Festuge, men selv inde bag en tonstung mur af klassisk dødsmetal, banker der et hjerte, der kan løbe over.
En lørdag i eventyrets by blev forvandlet til en tætpakket og sveddryppende aften i Odense. Måske en af de bedste metalaftener på Fyn i 2022?
Vi hensættes i produktiv trance af Russian Circles' nye samling op- og nedture.
Hexis er både ude med nyt album og fuldstændig ude af kontrol. Og gudskelov for det. Vi var med, da de spillede et skybrud igang over Brønshøj vandtårn.
Aveilut er hebræisk og betyder sorg, og det enorme tomrum, døden efterlader sig, føles ekstremt nærværende på en overvældende, og overvældende god, plade.
Machine Head gør det umulige. Laver endnu et comeback. Fra asken rejser Machine Head sig og udgiver deres bedste album i flere år. Selvom det med Ø er fjollet.
Rotting Christ leverede varen og lukkede Næstved Metalfestival med manér.
Selv når ICS Vortex efterlader mindre skønhedsfejl gør det underværker med et stærkt band i baghånden – og Arcturus' status som supergruppe blev endnu engang bekræftet lørdag på Brutal Assault.
Danske Thorium udgiver med ’Danmark’ en plade, der vækker minder om den dødsmetal, bandet selv voksede op med i halvfemserne.
Iotunn leverede en solid præstation på Næstved Metalfestival, kun pletvist plaget af dårlig lyd.
Forventningerne var høje inden Thy Catafalque indtog Brutal Assaults hovedscene som deres første koncert udenfor hjemlandet Ungarn. Ville den orientalske stemning forblive intakt eller falde til jorden under omstillingen til praksis?
Der var varme, lys og rap-musik på Vesterbro, men dagens metalliske indslag trak albedoen dejligt meget ned.
Franske Dagoba satte gang i pitten og leverede en af de mest energiske koncerter på Næstved Metalfest.
Vores anmelder er (stadig) ikke til melodød, men er alligevel ved at blive lidt varm på Withering Surface efter adskillige optrædender. Men ok, vi er også i Næstved og der er også meget ild.
Lamentari vil gerne spille storladen satanisk black, hvilket er et gennemført sympatisk projekt. Desværre bliver det ikke helt overbevisende, selvom vor anmelders sorte hjerte banker for sagen.
Natjager tangerer blandingsmisbrug, men hiver den hjem på charme og skovsnegle.
Natten er faldet på i Næstved, da vor anmelder endelig (igen) står over for én af doomgenrens absolutte giganter. Heldigvis skuffer det, de trækker op fra sjælenes brønd, på ingen måde.
Hos Heilung går musik og historie igen op i en højere enhed.