Anmeldelser

Blood Incantation viste Copenhell, hvordan dødsmetallen lyder ude i rummet og fremtiden. Publikum på Gehenna var med på rejsen.

Orm fik æren af at lukke og slukke for dette års Copenhell, og det var det helt rigtige valg. Cirklen blev sluttet derude i skoven, hvor Orm fik det sidste ord.

Hvad skal man skrive når hele sættet føles som om det var den samme sang?

Horndal sørgede for en glimrende festivalmorgenstund i den beskidte metals tegn.

Gatecreeper gav os dødsmetal af den groovy slags – helt uden dikkedarer.

Skal vi gætte på, at jeg bliver revet rundt i kommentarsporet for ikke at give Knocked Loose 666? Højst sandsynligt. Men hypen holdt ikke hele vejen til deres koncert på Copenhell.

Junkyard Drive indtog Gehenna kl. 15.30 i bagende varme og strålende solskin, og gav os en næsten sikker opvisning i disciplinen motorcykel-rock 'n’ roll

Myrkur forførte med folkesange og et stærkt ensemble bag sig tidligt på torsdagsprogrammet på Hades.

SortHandsk leverede en overbevisende koncert på Copenhell. Trioen beviste deres plads på festivalen, men man blev lidt for ofte mindet om et helt andet band.

Vreid gav alt, hvad de havde, til sen aftenkoncert fredag på Copenhell. Det var næsten nok.

Stilige svenskere skabte tidlig fredagsfest med kapper og progget orgelrock.

Det er lige så stille blevet aften på Copenhell, men hvis du synes du mangler en sweater, kan vi i stedet anbefale en Xenoblightkoncert, der er nemlig knald på.

Ghost Iris var ikke til at styre på Hades, bandet var alle steder – og publikum nærmest det samme. Energiniveauet var misundelsesværdigt. 

De svenske stonere lader rumskibet tage en sidste tur igennem hyperrummet for at undslippe fremtidens rædsler.

Bruce Dickinson redder Iron Maiden på Copenhell, hvor en rutinepræget optræden bæres af en fægtende frontmand, der stadig leverer.

Mastodon kom ikke længere ud end til navlen.

Lifesick havde hældt kul på alle fyr, og kedlerne var brandvarme, efter at intromusikken, Eddie Noacks ’Psycho’ var gået i hak på ordene ”I killed … I killed … I killed”.

Med en suverænt syngende King Diamond i spidsen var Mercyful Fates comeback på Copenhell en triumf i natten. 

Copenhell fik Jinjer, Jinjer fik Copenhells velfortjente kærlighed, men vi var meget langt fra noget det kan kategoriseres som en interessant koncertoplevelse.

Nerved åbnede sidstedagen på Gehenna med synthpower og Evanescence-vibes.
Var der så overhovedet nogen, der havde efterspurgt det?