Kellermensch havde klædt sættet på til lejligheden og fyrede 14 numre af på 65 minutter til en koncert, der var et brag på mere end én måde.
Et nyt dansk/italiensk projektband med et overraskende habilt debutalbum er helt uventet dukket op.
Der er ikke meget nyt at hente på Eluveties nye album 'Ànv'. Det hele har været gjort langt bedre før.
Vessel tager Sleep Token til nye højder, men afgrunden synes faretruende nær.
Redaktionsyndlingene er tilbage med deres stærkeste udgivelse siden debuten i 2020. Persekutor dyrker 80'er-black, riff worship, slagsmål og den evige snestorm i Englenes By.
Behemoth skuffer såvel musikalsk som tematisk på deres seneste plade, der trygt kan rulles ud uden bekymringer for, at vandlåsen stopper til.
Hvor mange ekstremmetalbands lyder egentlig ekstreme? Ikke ret mange. Men Black Curse gør.
Lik har lært at spille dødsmetal som i gamle dage og er bedst, når de gør præcis det, man forventer. Og mindre gode, når de afviger en lille smule fra dette.
Billy Idol bliver ved at udgive plader. Heldigvis ikke synderlig tit, men med 80'er-darlingens optræden på Copenhell til sommer ser vi os nødsagede til at forholde os til det. Det havde været bedre foruden.
Foudre! spængte sikringer allerede inden koncertstart og sprængte rammer for musik i et drøn af en afslutning på lørdagen.
Frelsers debutplade er tre kvarters foruroligende vanvids-black metal, og en sikker kandidat til at være en af årets bedste danske udgivelser.
Gordan Chapman-Fox gav under det mundrette navn Warrington-Runcorn New Town Development Plan sin kommentar til fremskridtet som det så ud i England i slutningen af 1970'erne til et show, hvor billedsiden ikke meningsfyldt kunne skilles fra lydsiden.
Steve Von Till tryllebandt en fyldt hovedscene, da han lørdag krængede sin sjæl ud til en stille, afdæmpet og magisk koncert.
Altin Güns forførende melodiunivers passede måske ikke ned i forestillingen om tung musik, men serverede lige præcis det, publikum havde brug for: Glæde og dans.
Steve Von Till tog ny teknologi i brug til sin koncert som Harvestman på Roadburn's andendag, og det slap han virkelig godt fra.
Det var et fuldkommen udsolgt Amager Bio, der dannede rammen om en ganske særlig aften, hvor vovemodet og det gode håndværk triumferede.
Machine Head er kunstnerisk gået i stå på 'Unatøned', der både musikalsk og tematisk er skuffende for alle parter.
Venator spiller stærk heavy metal, og kunne være endt med et topresultat, hvis de var lidt mere hidsige og onde i sulet.
Paradox-scenen skuffer sjældent – og heller ikke i dag, da Angles fremfører deres free jazz-opera ‘The Death of Kalypso’ i hele dens dunkelt orkestrale bravour.
Sijjin restaurerer 40 år gamle virkemidler, giver dem et mildt twist og blæser videre. Bandet leverer dødsthrash, der slår bro mellem nutiden og de tidlige 80'ere.