Babymetal indtog Amager Bio og leverede en mere fuldstøbt koncertoplevelse end sidst de gæstede Danmark.
Der var tungt i Lille Vega lørdag aften, hvor LLNN tog Burst og Offermose under armen og gav første danske venuekoncert, siden Victor Kaas overtog posten som frontmand i bandet.
Master Boot Record trak fulde huse med deres symfoniske chiptune og visuals fra dengang internettet var en døgnflue.
Mens Strigoi og Insomnium rydder op i gemmerne, og Sodom genbesøger sin spæde ungdom, så viser Heksproces og Swartzheim, at den danske undergrund lever i fuld flor.
Der er ikke meget glæde at komme efter i Sierras melankolske univers, til gengæld byder den franske kunstner på flere medrivende, neonfarvede kompositioner.
Tom G. Warrior genopfører Hellhammers musik med Triumph of Death. Men det lykkes ikke at genskabe det, der gjorde Hellhammer til noget særligt.
Cavalera-brødrene dedikerer en hel tour til Sepulturas spæde dage og river hele Bombehuset med i en dødskrigerisk mandagsrus, vi ikke glemmer foreløbig.
Giv din tid til Mornes massive, tunge repetitive musik – bandet har denne gang taget sig tid til at give dig smadrende lækkerier.
Tirsdag aftens mest interessante band var opvarmningen, mens Perturbator var mere veloplagt, end sidst vi så dem i København.
Black metal på en søndag aften kan godt være en lidt sløv oplevelse – men denne søndag var Vega pakket med glade fans, der begejstret tog i mod Kanonenfieber og det, som i folkemunde går under betegnelsen “Det Sande Batushka”.
Rivers of Nihil havde rystet posen til koncerten i Amager Bio, hvor der var et par nye numre samt lidt gammelt. Lidt knas med vokalen var eneste kritikpunkt.
Det massivt hypede New Jersey-band har været uheldige med lyden de seneste gange de har forsøgt at præsentere ’Pain Remains’ i Danmark – mandag aften fik vi alt hvad vi håbede på og mere til.
Orms længe ventede koncert i DR’s mægtige Koncertsalen, var det præcist det mægtige opus, vi havde håbet på. Og præcist det, vi trængte til i novembers mørke tristesse.
'Hymns From the Apocrypha’ er ikke en dårlig plade – men er den så god?
Suffocation er ude med det niende album i rækken.
Efter fem års fravær var Graveyard endelig tilbage. Svenskerne er set bedre før, men slog stadig gnister gennem et 80 minutters udmærket show.
Green Lung bygger videre på forgængerens fascination af 70ernes okkulte rock, og skruer yderligere op for epikken og beretninger om fordums Storbritannien.
Når de japanske originaler fra Sigh gæster landet for 2. gang på 30 år, er der mødepligt for de indforståede - også selvom resten af lineuppet stikker i øst og vest.
ENDen er atter nær, og igen er det en sublimt smertefuld affære med ekstremt præcist doserede soniske angreb på sanserne.
Krydsbestøvning mellem black metal og andre genrer har ofte været en farbar vej. I Wayfarers tilfælde føles det mere som en prærievandring.
De finske noiserockere fra Throat har på deres fjerde udspil fundet mere ro i den ulmende post-punk, med ekstra flair for de gotiske virkemidler.