Episk og vellydende comeback
Populær
The Arcane Order er tilbage efter otte års dvale med et stjernespækket hold musikere, der har begået en aldeles vellydende og velspillet plade.
2. Cry of Olympus
3. A Blinding Trust in Chosen Kings
4. Starvations for Elysium
5. Favors for Significance
6. Empedocles' Dream
7. The First Deceiver
8. Ideals of Wretched Kingdoms
9. Children of Erebos
10. Wings of Duality
Hele otte år er der gået siden den udmærkede 'Cult of None', og nu er Flemming C. Lund og et opdateret The Arcane Order omsider tilbage med en ny plade. Spørgsmålet er så om det har været ventetiden værd. Det synes vi faktisk, det har – for 'Distortions From Cosmogony' er en virkelig god plade.
Men hvorfor skulle der gå så lang tid?
Der er en myriade af forklaringer. For The Arcane Order gik faktisk i studiet allerede i starten af 2021 og alligevel står vi her i midten af 2023, to et halvt år senere, før pladen kommer på gaden. Men det med at finde pladeselskaber og meget andet er noget af det, der kan tage glæden ud af at lave musik. Heldigvis stod The Arcane Order det igennem og nu er den her.
Pladen er indspillet hos både Jacob Hansen og Jacob Bredahl, begge særdeles rutinerede kræfter bag knapperne, og Flemming C. Lund har de senere år allieret sig med noget af et ensemble. Ind er kommet forsanger Kim Song Sternkopf, der nok er bedst kendt som forsanger i Møl, ligesom trommeslageren nu hedder Bastian Thusgaard. Thusgaard spillede i Dawn of Demise før mægtige Soilwork fra Sverige fik fingrene i ham. Nu er han også at finde bag gryderne i The Arcane Order. Til at fuldende opsætningen har man hyret Anders S. Mikkelsen ind som bassist. Det er dog så nyt, at han ikke nåede at være med til indspilningerne, hvorfor det er producer Jacob Hansen, der har lagt bassen på pladen.
I centrum er det dog stadig guitaristerne Flemming C. Lund og makkeren Kasper Kirkegaard. Kirkegaard, der også river i strengene for Hatesphere, har nu været med på The Arcane Orders seneste tre plader, og det er tydeligt at høre på 'Distortions From Cosmogony', at Lund og Kirkegaard ved hvor de har hinanden. Det er tydeligt for enhver allerede ved første gennemlytning.
The Arcane Order anno 2023
Denne anmelder tog høretelefoner på under en gåtur, da pladen skulle høres igennem første gang. Da guitarerne krydser klinger på 'Starvations for Elysium' var det første gang ørerne lige måtte spidses en ekstra gang. For det lyder godt. Jeg kiggede på telefonen for at tjekke sangtitlen, så 'Elysium' og måtte have en eller anden reference, jeg kunne huske når jeg kom hjem til notesblokken. Det blev 'Matt Damon kan spille guitar' med henvisning til filmen 'Elysium' fra 2013.
Det samme skete lidt senere på pladen, da jeg hørte en nærmest episk udgave af dødsmetal på 'Ideals of Wretched Kingdoms'. Hvordan husker jeg det? Jeg tænkte "episk Cannibal Corpse" med tanke på Cannibal Corpses plade 'The Wretched Spawn' fra 2004. At sangen så også har noget guitar, der minder lidt om Gojira, understreger blot det storladne i sangen.
Netop det storladne er det gennemgående tema på 'Distortions From Cosmogony'. Det er store sange. Der er keyboards, som Kim Olesen fra Anubis Gate indspiller, der er store kompositioner og en produktion, der emmer af stor lyd. Så kan man lide sin dødsmetal såvel progressiv som episk og et snert af black metal ind over, så er 'Distortions From Cosmogony' hvert af sine knap 58 minutter værd.
For vokalen fra Kim Song Sternkopf gør nemlig, at lyden får lov at brede sig ud over mere end bare én genre. Sternkopf udviser et stort repertoire, hvor der er alt fra kælderdybe growls til iskolde og sorte skrig over til nærmest spoken word her og der. Det kan især høres på 'Favors for Signifigance'. Alt sammen vævet dygtigt sammen i progressive skæringer som 'A Blinding Trust in Chosen Kings'.
Og så har vi end ikke nævnt singlen 'Cry of Olympus', der blev smidt på gaden allerede i marts måned som forløber for pladen. Derefter blev der også lagt 'The First Deceiver' og sidst 'Children of Erebos' ud. Alle sammen gode sange, der viser at Flemming C. Lund ikke har mistet sin evne til at skrive sange.
Det er nemlig lidt ærgerligt, at der skal gå så længe mellem pladerne. Debutpladen 'The Machinery of Oblivion' udkom i 2006 og allerede i 2008 landede opfølgeren 'In the Wake of Collisions'. Så skulle der gå syv år før tredje plade 'Cult of None' udkom i 2015. Nu står vi her i 2023 med den fjerde plade. Måske den bedste af dem?
Det er i hvert fald en debat, vi gerne tager, for 'Distortions From Cosmogony' er en virkelig god plade. Så vi vil gerne slå et slag for, at der ikke nødvendigvis behøver gå 8 år før en femte plade ser dagens lys. Spørgsmålet er så bare, om man i både Soilwork, Hatesphere, Møl, Temple of Scorn og hvad andre bands, der måtte lægge beslag på medlemmernes tid, kan finde tid til The Arcane Order? Vi håber det. For det her, det er godt. En prægtig kandidat til en af de bedste danske plader i 2023.