AMF'15: Fredag
Populær
For første gang i festivalens historie var der fuldt hus fredag, hvilket bl.a. Dream Evil, Sepultura og Mercenary benyttede sig af til at give gode koncerter.
I den sidste uges tid op til festivalen begyndte det pludselig at gå stærkt på de sociale medier. Arrangørerne bag Aalborg Metal Festival kunne melde ud, at partout- og lørdagsbilletterne gik som varmt brød, og at der snart var udsolgt. Det fik folk til tasterne, og ganske kort derefter var det en realitet. Da det blev meldt ud, spredte det sig videre til fredagens billetsalg, der om torsdagen kunne bekræftes som også værende udsolgt. Det berettede arrangørerne blandt andet om på TV2 Nord, der havde sendt sendevogn og tv-vært Mogens Jørgensen forbi til torsdagens åbning af festivalen.
Fredag var det så muligt at åbne dørene til Studenterhuset og stolt proklamere, at der nu kun var adgang til foyer og koncertsal, såfremt man havde billet. Det er aldrig sket før og gav en stemning af, at nu var det blevet lidt mere seriøst. Nu var festivalen vokset en smule.
Programmet startede så med københavnske Justin Hate, der gik på, mens Machine Head stadig spillede over anlægget. Det så dog ikke ud til at gå Justin Hate på, der bravt udkonkurrerede Robb Flynn og co. Med sig fra hovedstaden havde de endda valgt at give publikum noget nyt materiale, som blev luftet foran de fremmødte. Og det var faktisk ikke så lidt endda, selvom det stadig var midt om eftermiddagen.
Lidt flere var der til The Arcane Order, der er et band, der er blevet støvet af og gjort klar til brug igen. Desværre for bandet måtte de tage afsked med forsangeren i 11. time, hvilket betød, at bandet skulle have en ny med. Forsangeren blev Kenneth Klitte Jensen, og det blev også til en gæsteoptræden af Jonas fra Aphyxion, der til dagens anledning til sig af basguitaren. De startede ud med 'Reviver' og gjorde det ganske udmærket. De lukkede ikke overraskende med 'Eruptions Of Red'. Om lige præcis de to sangtitler indikerer, at The Arcane Order er tilbage for stedse og måske endda bryder ud med nyt materiale snarligt, kan vi kun gisne om og håbe på.
Efter sådan et par hårdtslående indslag var der så markant scene- og stilskifte, da Svartsot gik på med krum ryg, blokfløjte, sækkepibe, porrer og broccoli. For der var noget for enhver smag, bogstavelig talt, da Svartsot fremførte deres folkemetal på Aalborg Metal Festival. Publikum havde en fest med netop føromtalte grøntsager, alt imens forsangeren growlede sig gennem sangene i strømpefødder. Og selvom det image kan dele vandene og virke sært på nogle, mens det drager andre, så er Svartsot alligevel klassisk rock'n'roll. For de synger også om kvinder og stoffer, hvilket nok blev bedst illustreret, da de spillede 'Urtekonen'. De har bare deres helt egen måde at udtrykke det på, hvilket i sig selv er beundringsværdigt.
Fredagens første internationale indslag kom i form af Torche, der ligeledes var en forfriskende afveksling til programmet, da de spiller hård rock med helt almindelig vokal. De startede med 'Sandstorm' og skyndte sig videre med 'Minions' fra deres seneste plade, og så gik det ellers slag i slag. Det blev selvfølgelig også til titelsangen 'Restarter' fra skiven, mens de lukkede festen med første sang derfra, 'Annihilation Affair', og så lukkede og slukkede de ellers med 'Harmonslaught'. En ganske udmærket koncert.
Mercenary var næste band på programmet, og de havde valgt at gøre det en smule anderledes. Væk var publikumsfavoritten 'Firesoul' til fordel for mere præcise gengivelser af sange som for eksempel 'Black and Hollow' og i det hele taget virkede Mercenary mere kontante i deres fremførelse af sangene. Det er ikke så lang tid siden, de havde Henrik "Kral" Andersen med oppe på scenen i en gæsteoptræden samme sted, men nu var det tid til at vise Mercenary, som det er anno 2015, og fortælle publikum, hvad de kan forvente for fremtiden.
Lidt gøgl blev det da også til, da koncertens sidste sang 'Black Brigade' blev lidt af en "blandet" fornøjelse for publikum. For enten kunne man vælge at kigge op på scenen og nyde guitar- og trommespil fra de tre instrumentalister, eller man kunne vende sig om og rette blikket mod mixerpulten. For der stod forsanger og bassist Rene Pedersen og sang og spillede. Det skulle angiveligt være lydmandens ide at gøre noget lidt "crazy", som Crazy Far fra 'Nyt fra Jylland'-satiren ville have sagt. Og Rene er normalt ikke en mand, der lader sig afskrække. Som sagt, så gjort. Mercenary er altid en fornøjelse at opleve live. Det har vi skrevet et utal af gange. Alene Martin Buus' guitarspil gør koncertbilletten pengene værd. Ingen på denne festival kom i nærheden af hans præcision på instrumentet. Det lød sublimt.
Knap så præcist og skønt var The Crown fra Sverige. Deres retrodødsmetal fra Trollhättan havde faktisk ganske godt fat i publikum. De lagde hårdt ud med bl.a. 'Headhunter' og 'Satanist' og lukkede med 'Kill The Priest', hvilket i sig selv er noget af en udtalelse, når man spiller på Studenterhuset, der deler brostenstorv med Budolfi Kirke. Der blev ikke taget mange fanger, og scenen var sat til, at deres landsmænd fra Dream Evil kunne færdiggøre aftenen Aalborgs spillested.
Dream Evil er en svensk udgave af Helloween og Iron Maiden. Det er power metal, så det driver ned ad væggene, og den velkendte producer Frederik Nordström nyder at kunne realisere sin drøm om at spille den stil. Fra sin position som rytmeguitarist kunne han sammen med alle os andre iagttage Niklas Isfeldt føre os sikkert gennem deres klassikere. Selvfølgelig spillede de 'The Chosens Ones', 'Fire! Battle! In Metal' og lukkede lige så forventeligt med 'The Book of Heavy Metal'. De åbnede med 'Immortal', og ret hurtigt stod det klart, nu skulle der være fest.
Som en anmelder, der aldrig helt har taget power metal i sin favn, som visse andre subgenrer i metalverdenen er blevet det, så iagttog jeg det med ironisk distance og morede mig lige så meget over band og publikum, som jeg var med band og publikum. Men man kan komme i undertal, og når man så bliver hevet til side under 'Chasing the Dragon' med de formaningen om, at "Det her er fedt. Det skriver du i din anmeldelse!", så tør man jo næsten ikke andet. For det var virkelig fedt. Hele salen kogte, og så kan man som anmelder ellers bare pakke sin subjektive forbeholdenhed væk og anerkende, at det virkede lige efter hensigten for 99 % af de fremmødte.
Det gjorde Sepultura sådan set også. Hver gang, de spiller koncert, fristes en anmelder til også her at tage sine forbehold, idet den ikoniske forsanger Max Cavalera forlod bandet for knap 20 år siden, og bror og trommeslager Igor det samme for knap 10 år siden. Men Sepultura anno 2015 lader sig ikke gå på af snakken om, at det reelt ikke er Sepultura mere. Andreas Kisser, Paulo Jr., Derrick Green og Eloy Casagrande havde tænkt sig at fejre de cirka 30 år, som bandet har eksisteret. Og det kan de faktisk også godt tillade sig under det banner. Bassisten har netop været med i bandet i 30 af de 31 år, mens Andreas Kisser har været med i 28 år. Forsangeren har nu været med i 18 år, hvilket er seks år mere, end hans forgænger nåede.
Sepultura sparkede koncerten i gang med 'Troops of Doom' og så sig ikke tilbage. De havde gæstet Pumpehuset dagen forinden, hvor de spillede hele deres jubilæumssæt. Desværre blev det ikke sådan på Aalborg Metal Festival 2015, da spilletiden var en smule reduceret i forhold til, når de spiller alene. Sådan er det på festivaler, og i Aalborg betød det, at de kneb coversangene 'Policia' og 'Orgasmatron' ud af sætlisten. En mindre detalje, men en ærgerlig én af slagsen for de fans, der jo har hørt 'Kairos', 'Inner Self', 'Choke', 'Territory', 'Arise' og 'Ratamahatta' så mange gange fra scenekanten. Men de blev dog spillet med usvigelig sikkerhed, og der var oprigtig spilleglæde at spore i bandet. De er måske det band, der trodser omgivelsernes odds og dom allermest og har gjort det i allerlængst tid, hvilket i sig selv aftvinger respekt. Festen blev naturligvis lukket med 'Roots Bloody Roots', og så kunne publikum ellers defilere ud i Aalborgs natteliv i den forjættede festgade, hvor unge mennesker fejrede det nærmeste, vi i Danmark er kommet en nationalt markedsført helligdag, nemlig J-dag.
Fredagen var overordnet set frarøvet de helt store skuffelser. Alle bands gjorde det hæderligt, lyden var anstændig og til tider så god, at den fortjener anerkendelse.
Den kom dog alligevel til at stå i skyggen af lørdagens stjernespækkede program, hvor hovednavnene leverede den bedste afslutning på Aalborg Metal Festival nogensinde. Læs hele beretningen her.