MMF 24: Stilige svenskere med slebet stål
Et stiligt, svensk metalband med flotte overskæg og klassiske dyder + Metal Magic = en planmæssig succes.
Det er vel egentlig de tre p.t. hotteste navne inden for klassisk metal – måske med Riot City som en firer – Metal Magic har fået booket på årets festival. I går Venator, nu Century, senere på lørdagen Tyrann.
Fælles for alle tre er den skamløse firser- og kliché-dyrkelse, at bandsene har helt styr på look (statistisk usandsynlig høj frekvens af langt hår, overskæg, læderjakke og fede band-shirts), er dygtige musikere og alt for unge til at have oplevet den metalliske storhedstid, de guitarorgiastisk hengiver sig til. Det bekymrer dem tydeligvis ikke det store, og de spiller ret konsekvent, som om genren faktisk var født i går, i en slags meget bevidst naivitet, der på én gang er kitschet og oprigtig.
Hos Venator var det bassisten, der ikke lod en prægtig larve pryde overlæben. Hos Century – de er selvfølgelig svenskere – er det sanger og guitarist Staffan Tengner, der er larveløs. Selvtilliden fejler nu ikke noget af den grund. Men den formelig stråler fra samtlige bandmedlemmer.
Debutalbummet, 'The Conquest of Time' fra 2023, har nu også modtaget ros fra en ret samlet metalpresse, og tydeligvis også fundet et stort publikum. Også selvom et par af dem lige skal indfinde sig, fordi Century er blevet rykket frem to tidligere; de har byttet med hollandske Bezwering, som er blevet forsinket. God stil af Century.
På albummet er Century mere rolige og pæne i lyden, end de er live. Her er der skruet mere op for elektriciteten, og det hele er en tak eller fem mere metallisk i lyden. Der er med andre ord maksimal ungdomssvinsenergi fra begyndelsen.
Det er til gengæld lidt ærgerligt, at svenskerne er så vilde med 80erne, at de bruger lang tid på guitarsoloer inden 'Distant Mirror'. Det dræber lidt af momentum for dem. Men det er ikke værre, end at de får spillet sig op igen. Men publikum er ikke helt så meget på som til Venator dagen før.
Til sidst løfter festen sig med hittene 'Sinister Star' og 'The Fighting Eagle' – sidstnævnte med en "maskot" i form af en barmavet herre med Blue Öyster Cult-tatovering over den velvoksne mave med ørnemaske, der går rundt på scenen. Perfekt dumt.