Red Warszawa gled ind på et afbud og leverede den forventede folkefest

Det var en kærkommen revolution af dansk satire, der skete i midten af 90’erne, hvor et par venner fandt en omvej til det folkelige gennembrud gennem en nichegenre.

Red Warszawa spillede udelukkende covernumre og leverede den fjollede fest, som folk var kommet for. Kønt var det ikke.

Red Warszawa lukkede traditionen tro Copenhell på den allermest tumpede, bøvede og underholdende måde med afslutningskoncerten på Hades. Men selv træfsikre hits og små overraskelser kan ikke dække over både bandets midtvejskrise og festivalens identitetskrise.

Red Warszawa skulle igen tage den sidste fornuft ud af folk, da Copenhell lakkede mod enden, og det gik omtrent som planlagt.

Red Warszawa satte et eftertrykkeligt punktum for dette års Copenhell på Pandæmonium med en times rablende og herligt ubehjælpsom heavy. Eller "polsk punk", som de jo selv kalder det.

For teltliggerne og de allermest entusiastiske kunne årets Copenhell tyvstartes med fløjter, fjollerier og fest.

Årets koncert, århundredets koncert, en uforglemmelig aften, og et storslået øjeblik for kongeriget – superlativerne stod som altid i kø efter fredagens Red Warszawa koncert.

Næsten alt var som forudset lørdag aften på Loppen, hvor end ikke den forventede ophobning af tåbeligheder, dumheder, fjollede input og usobre indslag kunne spolere en festlig koncert.

En ophobning af tåbeligheder, dumheder, fjollede input og useriøse indslag kan kun sporadisk spolere Red Warszawas koncert på lørdag på Loppen.

Anmeldernes hade-objekt og yndlingståberne for folk med intakt pubertær humor var i byen: Red Warszawa.

Det skal ikke længere være nogen hemmelighed: Red Warszawa er fra et helt særligt univers. Guitarist og altmuligmand Heavy Henning indrømmer det selv i dette interview.

Red Warszawa holder på nyeste udgivelse den sædvanligt lave standard og hurra for det!