Ren og skær underholdning(?)
Populær
Updated
Underholdningsværdien er stadig høj hos Red Warszawa, mener Lars Schmidt om bandets nye indpakning "Return of the Glidefedt". "Danmarks royale bøsseband" kalder de sig, de gæve kæmper fra københavnske Red Warszawa, der siden den fantastiske debut "Hævi Metal Og Hass" har solgt mere end 30.000 albums i Danmark og som er blevet et vaskeægte kultband med en bred og lam fanskare. Nu er efterfølgeren til 2002's "Omvendt Blå Kors" nu på gaden: "Return of the Glidefedt". Om ikke andet, så er Red Warszawa leveringsdygtige i de i særklasse sjoveste drengerøvs-albumtitler. Det nye album modtog denne anmelder i en pose, hvor pubeshår var strøet ud med rund hånd. Og ikke nok med det: Også med, som det står på en anden pose, "Et stk. original sædserviet fra Red Warszawa." Og nej, bandets troværdighed bliver IKKE efterprøvet lige i dette tilfælde!
Ud over disse gimmicks skal man vel også ind og kritisere tekst og musik. Men er det egentlig nødvendigt? Ja, for teksterne er jo noget så bæredygtige på drengerøvsplanet. Blot synd, at denne anmelder ikke fik teksthæftet med, for det må indrømmes, at sangen er lige utydelig nok. Her skulle pladeselskabet nok lige have oppet sig mindst lige så meget som med den originale sædserviet, hvis Red Warszawa skulle have en nogenlunde retfærdig bedømmelse.
Red Warszawa er ren og skær underholdning. Af den grund burde denne anmeldelse være stoppet her. Men næh nej, vi fortsætter sgu - for der er lige et par synspunkter om selve musikken. Og nej, det er ikke, fordi undertegnede har misforstået meningen med Red Warszawa.
Det er nemlig lidt surt, at gruppen ikke tager opgaven lidt mere seriøst, for drengene får altså banket nogle brutale og rå riffs af - som f.eks. på "Lisa's Seng", og der er internationale metal-industrial-toner à la Rammstein på titelnummeret og "Skinboy", mens "Nabilat" (Taliban stavet bagfra) er ren metalterror, som Slayer lavede den i slutningen af firserne. Det musikalske efterlader indtrykket af, at drengene fra Red Warszawa faktisk - men kun sine steder - leverer noget af det fedeste danske heavy metal for tiden. Men de vil hellere være langt ude, og fred være med det. Det er dog også årsagen til den lave karakter. Underholdningsværdien er til et 10-tal.
Ud over disse gimmicks skal man vel også ind og kritisere tekst og musik. Men er det egentlig nødvendigt? Ja, for teksterne er jo noget så bæredygtige på drengerøvsplanet. Blot synd, at denne anmelder ikke fik teksthæftet med, for det må indrømmes, at sangen er lige utydelig nok. Her skulle pladeselskabet nok lige have oppet sig mindst lige så meget som med den originale sædserviet, hvis Red Warszawa skulle have en nogenlunde retfærdig bedømmelse.
Red Warszawa er ren og skær underholdning. Af den grund burde denne anmeldelse være stoppet her. Men næh nej, vi fortsætter sgu - for der er lige et par synspunkter om selve musikken. Og nej, det er ikke, fordi undertegnede har misforstået meningen med Red Warszawa.
Det er nemlig lidt surt, at gruppen ikke tager opgaven lidt mere seriøst, for drengene får altså banket nogle brutale og rå riffs af - som f.eks. på "Lisa's Seng", og der er internationale metal-industrial-toner à la Rammstein på titelnummeret og "Skinboy", mens "Nabilat" (Taliban stavet bagfra) er ren metalterror, som Slayer lavede den i slutningen af firserne. Det musikalske efterlader indtrykket af, at drengene fra Red Warszawa faktisk - men kun sine steder - leverer noget af det fedeste danske heavy metal for tiden. Men de vil hellere være langt ude, og fred være med det. Det er dog også årsagen til den lave karakter. Underholdningsværdien er til et 10-tal.
Kunstner
Titel
Return of the Glidefedt
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter