Gassen gik af ballonen
Disturbed leverede en energisk gennemgang af debutpladen 'The Sickness', men tabte pusten efter en pause i andet sæt.
2. The Game
3. Stupify
4. Down with the Sickess
5. Violence Fetish
6. Fear
7. Numb
8. Want
9. Conflict
10. Shout
11. Dropping Plates
12. Meaning of Life
Andet sæt:
13. I Will Not Break
14. Ten Thousand Fists
15. Bad Man
16. Land of Confusion
17. Indestructible
18. The Sound of Silence
19. The Light
20. Indside the Fire
Når året snart skal gøres op, så er der vist ikke tvivl om, at David Draiman løber med titlen som årets mest upopulære skikkelse i heavy metal anno 2025. Draimans visit i Israel, hvor han skrev autografer på den Israelske hærs granater, satte mildt sagt sindene i kog. I sommer til Black Sabbaths historiske afskedsshow blev Draiman mødt af buh og tilråb fra publikum, da den 52-årige amerikaner kom ind på scenen og sang på ‘Sweet Leaf’.
Søndag aften i Royal Arena var der dog ingen gæster, der havde betalt 600 kroner for at tage ind og buhe af Disturbeds frontmand. Lige så vel som der heller ikke var nogen, der havde købt billet udelukkende for at se supportnavnet Megadeth spille i en arena, der under opvarmningen var halvtom.
Det var uden tvivl Disturbeds store aften og en aften i nostalgiens tegn, da Chicagos mest succesfulde metalnavn er på turné for at fejre 25 år med den millionsælgende debutplade ‘The Sickness’.
‘The Sickness’ udkom få måneder inde i det nye årtusinde. Pladen var ikke en øjeblikkelig succes, men en såkaldt slowburner ligesom Guns N’ Roses’ ‘Appetite for Destruction’. For et kvart århundrede siden var internettet stadig ubetydeligt, og kommerciel succes var afhængig af airplay, singler og musikvideoer på MTV. Først et halvt år efter ‘The Sickness’ blev udsendt, eksploderede succesen med singlerne ‘Down With the Sickness’ og ‘Voices', der på rekordtid gjorde Disturbed til samtidens store stjerner. I de samme måneder debuterede Disturbed i Danmark med en koncert i Lille Vega i november. Tre måneder senere vendte Disturbed tilbage og stod i februar 2001 i Forum. Det må være helt unikt i dansk koncerthistorie, at et band går fra et venue med plads 450 gæster til at spille på et venue med plads 10.000 gæster med bare tre måneders mellemrum.
Her 25 år senere kan amerikanerne stadig sælge billetter. Der var vel mindst 10.000 gæster på den her søndag aften, der var startskuddet til den europæiske del af jubilæumsturneen, der begyndte i hjemlandet tidligere på året. Publikum så umiddelbart alle sammen ud til at være et sted mellem 40 og 50 år og havde helt sikkert indløst billet for at høre en plade, der formentligt fyldte meget i de unge år. Gæsterne fik som annonceret hele ‘The Sickness’ spillet fra start til slut med numrene i pladens rækkefølge. Hvor der ingen stemning var til Megadeth, så var stemningen under Disturbed mere fredagseuforisk end søndagshygge.
Højdepunktet var ikke overraskende et kvarter inde i showet, da track nummer fire på pladen ‘Down With the Sickness’ fik tusinder af gæster til kollektivt at råbe Oh, ah-ah-ah-ah, imens kvartetten effektivt serverede det hårdtslående hit.
Bassist John Moyer kom med i 2004, men ellers har Disturbed formået at holde sammen i tre årtier. Det intakte ægteskab mellem firkløveret kom også smukt til udtryk i oplevelsen af et band, der spillede overbevisende godt sammen. Og hvad man nu end måtte mene om Draiman, så kan det ikke tages fra manden, at han har en utrolig stærk stemme.
Lige siden debuten har Disturbed gjort sig i covernumre, og deres version af Tears for Fears' store hit ‘Shout’ fik arenaen til at skælve af begejstring. Gæsterne havde en fest, og det lod virkelig til, at de fik serveret nostalgisk teenagepondus for pengene på en aften, hvor første runde var den bedste.
Noget usædvanligt for en metalkoncert var der pause mellem fremførelsen af ‘The Sickness’ og andet sæt, der bød på otte numre af hits fra resten af diskografien. Pausen tog dog pusten fra publikum, og stemningen dalede, da kvartetten vendte tilbage. Da ‘Bad Man’ fra seneste udspil, 2022s ‘Divisive’, blev sat i gang, dukkede dæmonen fra pladens artwork op som en kæmpe, oppustelig skikkelse bag trommeslageren, mens pyroflammer stak i alle retninger. Rent visuelt var det ganske underholdende. Ikke mindst også under sidste nummer på ‘The Sickness’, hvor Draiman blev henrettet i den elektriske stol, så teaterblodet løb ned ad fjæset på ham, var et spøjst og muntert indslag.
‘Land of Confusion’ var højdepunktet i anden omgang, og selv om Disturbeds version ikke adskiller sig fra Genesis’ udgave fra 1986, så er begges versioner et fantastisk nummer. Simon og Garfunkels ‘The Sound of Silence’ fra 1964 er også en udødelig klassiker, men i Disturbeds version er hittet simpelthen bare for ømt. Utallige telefoner kom i vejret og lyste arenaen op og, overalt kunne man høre publikums pivfalske stemmer synge med på klassikeren, så oplevelsen gik fra at være en hårdtslående koncert til en massepsykotisk omgang X-Faktor.
Flere gæster trissede såmænd også mod udgangene og det var egentlig meget symbolsk for koncerten. Første halvleg var medrivende, mens gassen gik af ballonen i anden del. 