Fræs til dit fjæs
Smadremændene smadrer igennem igen, men alt er ved det gamle i Smadreland.
Burning Down
Trismegistus
Cometh the Storm
Karanlık Yol
Sol’s Golden Curse
The Beating
Tough Guy
Lighting Beard
Hunting Shadows
Darker Fleece
Af Henrik Thøgersen
Ja ja, I know, det er supertarveligt, men jeg vil nok altid tænke på High On Fire som ’ham guitaristen fra Sleeps nye band’. Det til trods for, at Matt Pike og hans skiftende kumpaner sidste år kunne fejre 25-årsjubilæum med et Grammy-trofæ og hele otte studiealbums under nittebæltet. Om de otte albums så er tilnærmelsesvis lige så genremæssigt betydningsfulde som Sleeps to hovedværker, skal ikke diskuteres her.
Krigskarle og røgdykkere
Efter små seks års tavshed (fraregnet EP’en ’Bat Salad’ fra 2019) er High On Fire klar med opfølgeren til den anmelderroste og prisbelønnede ’Electric Messiah’, og hvis man forestiller sig, at bandet har brugt tiden på at vende den musikalske skrå og genopfinde sin lyd, kan man godt tro om igen. HOF er groft sagt en metalmaskine med to gear: det speedede bøllegear, når sømmet skal jokkes i bund og håret blæses tilbage, og det tunge rygergear, der sender lytteren på ørkenvandring med bong i hånd. ’Cometh The Storm’ veksler rutineret mellem de to gear, og det er lige så beskidt, brutalt og velspillet, som det plejer at være.
Albumåbneren ’Lambsbread’s bistre buldren brydes behageligt op af blide breakdowns, inden High On Fire for alvor lægger loven ned med den fremragende førstesingle ’Burning Down’, hvor bandet over et bundsolidt stonerriff virkelig får lov at spille med musklerne. Coady Willis imponerer som ny mand bag tønderne, Jeff Matz holder bassen i stram snor, og Matt Pikes stemmebåndsflænsende orkanvokal blæser vindstyrke 12. Pike diverterer også med fine detaljer i nummerets to guitarsoloer. Albummets bedste nummer, hvis du spørger mig, og et naturligt valg til albumforløber.
Knald på brillen
Herefter skiftes der op i det høje gear med den motörheadske ’Trismegistus’ og derefter ned igen i det lave med det tonstunge titelnummer, ’Cometh The Storm’, inden albummet brydes op midtvejs af det mellemøstligt inspirerede instrumentale (næsten) interlude ’Karanlık Yol’, hvor Jeff Matz får lov at vise sine evner på det tyrkiske strengeinstrument bağlama, som han de senere år har fordybet sig i. Efter den udmærkede og teknisk hittepåsomme ’Sol’s Golden Curse’ skal vi desværre igennem en flok i mine ører lidet interessante sange, hvor især ’The Beating’ meget passende mest af alt virker som en ligegyldig lussing til lyttelapperne.
Heldigvis får High On Fire rettet skuden op igen med den iørefaldende melodiske og nærmest syngmedbare ’Hunting Shadows’, hvor Matt Pike lægger sin karakteristiske stemme i ukarakteristisk skønsangsagtige folder, og ikke mindst den sejtrækkende albumlukker, ’Darker Fleece’, der takket være dynamisk trommespil, vokalmæssige tordenbrøl og den ti minutter lange spilletid forlener nummeret med en episk og hypnotiserende kvalitet. Det giver mindelser om ’Dopesmoker’, og det kan aldrig være dårligt, i hvert fald ikke i min bog.
For de uindviede er ’Cometh The Storm’ en lige så god introduktion til High On Fires musik som en hvilken som helst anden af bandets foregående plader, og for inkarnerede fans er der masser at holde af, så længe man er tilfreds med, at posen med blandede bolsjer kun indeholder spejderhagl og bismarcksklumper.