House of Franco #107 Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/f0/5c/82/_936953-540603192644836-1264664490-n-1370822901.jpg
10. Juni 2013    

Den solbrændte Ama’r-krigsgud anmelder denne gang en Basement-koncert med Narcosatanicos, Dogmatist, The Monoliths og Infuse Huddle.

Kunstner
Titel
Narcosatanicos + Dogmatist + The Monoliths + Infuse Huddle
Spillested
Dato
01-06-2013
Forfatter

1. Juni : Narcosatanicos + Dogmatist + The Monolits + Infuse Huddle @ Basement
 
Basement. Under Vega. En herlig Vesterbro-kælder med tvivlsom akustik, som lagde location til muligvis den bedste nytårsaften sidste år med De Høje Hæle, Commie Cowboys, Jarlen & The Dreamers og Brudte Løfter. Som dengang var jeg igen bartender med bl.a. Ebbers (ex-De Høje Hæle, The Monoliths) kæreste, Eva, som heldigvis (?) ikke havde gammel dødsbosprut med.
 
Infuse Huddle var første band. Kendte intet til dem, men en meget korthåret dude med briller hilste på mig kort inden koncerten. Jeg stoppede op i baren og tænkte over, om jeg kendte ham. Han prikkede mig på skulderen, og det viste sig at være Alexander fra Sexdrome og Girlseeker. Uden sit kæmpe garn! Han startede sættet alene med et funky backing track. Det virkede som stand-up på badesalt tilsat sløv Girlseeker-vokal. Efter to numre kom der band på, og tingene røg hen i en mere grungerock-agtig del. Tilsat sløv Girlseeker-vokal. En blandet pose bolsjer, men en interessant oplevelse.
 
Jeg har set The Monoliths adskillige gange. I aften startede sangeren ud med at spille guitar, men skiftede til sin sædvanlige bas i andet nummer. En typisk koncert med de lokale drenge. Kaostisk, støjende (med lydproblemer) og fandens underholdende noiserock i Butthole Surfers/Flipper/Brainbombs-stilen.
 
Dogmatist (medlemmer fra Death Token, Bottom Feeder, Dead Instrument) led desværre under rummets ikke super optimale lyd. Phillips rabiesvokal var næsten umulig at høre. Men heldigvis var energien i top, og vi fik vores brutale dosis af heavy, crustet, ond og nihilistisk rock’n’roll. Altid en fornøjelse. Der var også nogle svedige visuals, som kørte i baggrunden.
 
Sidste navn var Narcosatanicos, som jeg ikke kendte meget til. Men de var klart aftenens joker og havde den bedste (og højeste) lyd. Et meget spændende band, som mindede lidt om Stooges’ ‘Funhouse’ tilsat Hawkwind og Can. Der var også en saxofon i lineuppen. Et yderst originalt nyt dansk band, som jeg gerne vil se igen.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her