Top 5 – Rygermetal

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/c6/05/54/top-5-pic-90-1526912636.jpg
21. Maj 2018    

Som optakt til ugens koncert med Sleep har vi rullet fem navne frem, der alle deler en fascination af den grønne urt.

Weed, tea, pot, ganja, astro turf, bobo bush, broccoli, cheeba, nugget, sticky icky, green, Peter Belli, rocksmøger. Kært barn har mange (og ikke altid lige vellykkede) navne, og omtrent lige så mange rock- og metalnavne har ladet deres musik og identitet være præget af hamp-planten og dens psykoaktive stoffer. Vi kigget nærmere på en lille håndfuld, som sætter pris på en lille jazzcigaret i ny og næ.

1. Black Sabbath – Sweet Leaf
En overrumplende andel af de bands, som mytologiserer kryddertobakken i deres tekstunivers, står på skuldrene af Black Sabbath og i særdeleshed Ozzy-æraen. På deres tredje udgivelse, ‘Master of Reality’ (1971), hoster de kærligt pladen i gang med ’Sweet Leaf’. Sangen udkom blot en måned efter, at Richard Nixon havde afholdt ”war on drugs”-pressekonference. Denne krig er Ozzy heldigvis ligeglad med. Som han synger: ”You introduced me to my mind / And left me wanting you and your kind”.



2. Electric Wizard – Dopethrone
Jus Oborne og hans perverterede og vederstyggelige doom er i manges øjne noget af det, som kvalitetsmæssigt ikke blot står på skuldrene af, men ligefrem kan måle sig med Sleeps herligheder. Tekstmæssigt fletter Electric Wizard alt, som er depraveret, ind i deres samlede virke, men titelnummeret på ”Dopethrone” står stadig som en rygermetallens helt store hymner: ”In this land of sorcery / Vision through T.H.C. / Holy feedback, it will free / Three wizards crowned with weed”.



3. Bongzilla
“Plant a seed, watch it grow / We're going to reap what we sow”. Lyrisk er her ikke tale om vægtige aforismer. Mindre kan heldigvis gøre det, når det kommer til Bongzilla fra Madison, Wisconsin. Der er nemlig masser af tyngde og nuancer at finde i deres nedstemte, fuzzede guitarer, der er så typiske for stoner metal-genren generelt. Det, sløve, nedstemte riff går hånd i hånd og komplimenterer røgen. Modsat Black Sabbath går Bongzilla hele vejen. Her hyldes den grønne urt ikke blot på én enkelt skæring, men er snarere omdrejningspunktet for hele deres tekstunivers, ikke ulig Sleep.



4. Toner Low
I selve bandnavnet antydes et essentielt element i enhver rigtig rygersang – den dybe, dybe tone. Hollændernes riff-tunge koncerter ledsages typisk af en projektor, der gentagende skyder svævende og cirkulerende hampeblade op på et lærred. Netop det redundante, tunge riff er gennemgående for en lang række bands, der på frivillig eller ufrivillig vis indskriver sig i rygermetallen. Om dette skyldes lytternes sløve mentalitet og manglende korttidshukommelse, eller om der er kosmiske og mere flippede tanker bag denne tendens, skal være usagt.



5. Cannabis Corpse
Cannabis er ikke kun for folk med en hang til doom og stoner metal og generelt sløve taktarter. Med Cannabis Corpse krydres teknisk dødsmetal i tæt slægtskab med Cannibal Corpse med humoristisk rygerlyrik og ganske kreative sangtitler. Tag bare ’I Cum Bud’, ’Mummified in Bong Water’, ’Blame It on Bud’ og ‘From Wisdom to Baked’.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her