Man sku' have været kronprins Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/ac/c4/98/_led-zeppelin-prevendite2-full-1353869437.jpg
25. November 2012    

’Celebration Day’ er en glimt tilbage til Led Zeppelins storhedstid i 70’erne og dermed et must have for fans.

Kunstner
Titel
Celebration Day
Distributør
Genre
Trackliste
1. Good Times Bad Times
2. Ramble On
3. Black Dog
4. In My Time of Dying
5. For Your Life
6. Trampled Under Foot
7. Nobody's Fault But Mine
8. No Quarter
9. Since I've Been Loving You
10. Dazed and Confused
11. Stairway to Heaven
12. The Song Remains the Same
13. Misty Mountain Hop
14. Kashmir
15. Whole Lotta Love
16. Rock and Roll
Karakter
666

’Celebration Day’ en længe ventet forløsning for de 19.982.000, billetansøgere der ikke vandt i lodtrækningen om adgang til Led Zeppelins one-off ”Ahmet Ertegun Tribute Concert”. 18.000 forgyldte vindere kunne entrere The O2 Arena i London d. 10. december 2007 og opleve reunionkoncerten der kom i Guiness' Rekordbog 2009 for største efterspørgsel.

Koncerten skydes i gang med en storgroovende udgave af ’Good Times Bad Times’, og det er straks som at komme hjem. Robert Plant har godt nok fået tøj på, Jimmy Page kaotisk troldmandsgarn og tyggegummi, og på trommestolen sidder John Bonhams 40-årige søn Jason Bonham. John Paul Jones ligner sig selv, blot med lidt kortere hår, og Robert Plants attitude indikerer, at han, udover at hygge sig, stadig synes han er ”sexy as fuck”. En fremtoning som gennem Led Zeppelins levetid i halvfjerdserne var hans absolutte varemærke både gennem hoftebevægelser, åbentstående skjorte og i vokalbrugen.

Allerede midt i første nummer må drengene (som alle, pånær Jason, i 2007 var omkring de 60 år) stå prøven, for der er legendariske guitar- og basfills, der bare har at sidde i skabet. Det gør de selvfølgelig og man kan ånde lettet op. Robert Plant har naturligt nok mistet noget af sit register, men at han stadig er Fader Zeppelin, er der ingen tvivl om. Melodierne fungerer, selvom han flere steder kompenserer ved at synge en oktav under tidligere album- og liveversioner, men det er ingen hemmelighed, at kun de færreste sangere kan pitche som Plant kunne back in the days.

Et kontinuerligt højdepunkt på ’Celebration Day’ er Jimmy Page. Det ses tydeligt, at Page og Plant har kørt parløb i tiden efter Led Zeppelin, og de har en særlig og intern gnist, der emmer af venskab, humor og musikalsk samhørighed. Ingen Gilmour vs. Waters-syndromer dér. Et blik på Page og hans guitar gør det svært at se, hvem der har kontrol over hvem, og forholdet er ikke ulig det, der er mellem Gollum og den dyrebare herskerring, der er afhængige af hinanden. Når man ser den ældre og mere krøllede udgave af 70’ernes sveddryppende guitaridol, er det som at være rejst 30 år tilbage i tiden – ro, selvsikkerhed og overskud fuldender symbiosen af mand og instrument. Især på tilbagelænede numre som ’Since I’ve Been Loving You’, ’Dazed And Confused’ (hvor Page selvfølgelig hiver violinbuen frem som i fordums tid) og ’No Quarter’, der er nogle af de bedst udførte sange i sættet og hvor der virkelig er plads til Page. De talrige skæve smil, der dukker frem af rynkerne, får billedet til at flakke frem og tilbage mellem nu og da, for det er næsten som at gense den 25-årige syretrippende James Patrick Page improvisere sig ud over scenekanten, og da han tager sin gamle Gibson EDS-1275 Double-Neck frem under ’Stairway To Heaven’ er sammensmeltningen komplet.

Koncerten er spillet under navnet ”Ahmet Ertegun Tribute” og er et velfortjent skulderklap til stifteren af Atlantic Records, der så potentialet i Led Zeppelin og i samarbejde med manager Peter Grant kan tage en stor del af æren for Led Zeppelins gigantsucces. Den yngre generation ved måske, hvis de er opdraget ordenligt, at kendingsmelodien fra ’Godzilla’ ikke er noget P. Diddy har fundet på, og hvis de er kommet så langt, er der yderligere at lære fra reunionkoncerten i London. Nemlig, at hvis man sparker tilstrækkeligt røv, er det slet ikke nødvendigt med pulserende visuals og løben rundt på scenen. Som John Paul Jones skriver i bookletten: ”We wanted to keep everything simple and real, to let the power of the music speak for itself”, og det var hvad de gjorde. 

Talrige musikere og andet kendt rakkerpak var mødt frem for at skrive historie med verdens største rockband, heriblandt Dave Grohl, Paul McCartney, Jeff Beck, Brian May, David Gilmour, brødrene Gallagher, Dave Mustaine, Peter Gabriel, Mick Jagger, kronprins Frederik, Marilyn Manson, Kate Moss og Priscilla Presley. Man skulle satme have været kronprins. Eller Elvis Presleys kone. Det var i hvert fald en af de aftener, hvor en plads på gæstelisten havde været værdsat, men ’Celebration Day’ er en kærkommen mulighed for at opleve koncerten trods alt, og filmmediet har jo den fordel, at der kan pauses, spoles og sættes på repeat i al evighed. Lige så længe som Led Zeppelin vil sidde på tronen som nogle af de største overhovedet.

Læserkommentarer

Kunne I ikke fremover skrive ude i informationsboksen hvilke lydspor der er tilgængelige på skiven, og evt. om den er ude på DVD eller Blu-ray. (Og om der evt. er et lossless lydspor på blu-ray versionen)?

Jeg er nemlig, lige som rigtig mange andre metal-nørder jeg kender, også filmnørd og har derfor en rimelig god hjemmebiograf. Derfor kunne det jo også være rart at vide hvilke lydformater man får med.

Ud over det, så er det ellers nogle fantastiske anmeldelser I kommer med. Selvom jeg måske ikke altid er enig med karakteren, så er de altid velskrevne.

Info om udgivelsen

Kunne I ikke fremover skrive ude i informationsboksen hvilke lydspor der er tilgængelige på skiven, og evt. om den er ude på DVD eller Blu-ray. (Og om der evt. er et lossless lydspor på blu-ray versionen)?

Jeg er nemlig, lige som rigtig mange andre metal-nørder jeg kender, også filmnørd og har derfor en rimelig god hjemmebiograf. Derfor kunne det jo også være rart at vide hvilke lydformater man får med.

Ud over det, så er det ellers nogle fantastiske anmeldelser I kommer med. Selvom jeg måske ikke altid er enig med karakteren, så er de altid velskrevne.

I det hele taget er det hovedløst at sammenligne Queen og Zeppelin - de er stærke på hver deres måde, begge særegne grundet deres urørlige forsangere. Jeg holder meget af Queen, men har ikke nørdet det på samme måde og jeg tror i høj grad at det kommer an på miljø og opdragelse. Hvis jeg var blevet tvangsfodret med Queen på samme måde som Zeppelin da jeg var lille havde jeg sikkert været mere optaget af May end Page ;-)

Mange bands fra den periode er i det hele taget blevet beskyldt for at plagiere hinanden og for at stjæle med arme og ben. På en måde vil jeg mere sige at de i tiden der var, inspirerede hinanden, og så har mange af de store fra dengang jo spillet sammen i forskellige konstellationer så der er vel også en grad af indavl i foretagendet.

Det bedste ved Celebration Day er ud over at se Zeppelin spille live, at musikken i sig selv holder. Stadigvæk. At de kan spille det så man også gider at høre det uden at se koncerten samtidig. Det rykker virkelig og har en tyngde og stabilitet som jeg savner hos nyere bands. Det er som om at jo hurtigere det går, des bedre er det - eller jo mere distortion der tilsættes, jo mindre kan man høre hvor ringe de spiller. Der markerer Zeppelin med Celebration Day at de lige er det hak bedre.

Rush er jo også mine helte!! Jeg kommer nok de forkerte steder, men det er sgu sjældent jeg hører nogen trække lige præcis dem op af hatten - hurra ;-)

Gad vide hvad du så synes om Yes? De er ikke i den tunge ende, men måske nok det mest oversete band overhovedet fra den generation.....

True

I det hele taget er det hovedløst at sammenligne Queen og Zeppelin - de er stærke på hver deres måde, begge særegne grundet deres urørlige forsangere. Jeg holder meget af Queen, men har ikke nørdet det på samme måde og jeg tror i høj grad at det kommer an på miljø og opdragelse. Hvis jeg var blevet tvangsfodret med Queen på samme måde som Zeppelin da jeg var lille havde jeg sikkert været mere optaget af May end Page ;-)

Mange bands fra den periode er i det hele taget blevet beskyldt for at plagiere hinanden og for at stjæle med arme og ben. På en måde vil jeg mere sige at de i tiden der var, inspirerede hinanden, og så har mange af de store fra dengang jo spillet sammen i forskellige konstellationer så der er vel også en grad af indavl i foretagendet.

Det bedste ved Celebration Day er ud over at se Zeppelin spille live, at musikken i sig selv holder. Stadigvæk. At de kan spille det så man også gider at høre det uden at se koncerten samtidig. Det rykker virkelig og har en tyngde og stabilitet som jeg savner hos nyere bands. Det er som om at jo hurtigere det går, des bedre er det - eller jo mere distortion der tilsættes, jo mindre kan man høre hvor ringe de spiller. Der markerer Zeppelin med Celebration Day at de lige er det hak bedre.

Rush er jo også mine helte!! Jeg kommer nok de forkerte steder, men det er sgu sjældent jeg hører nogen trække lige præcis dem op af hatten - hurra ;-)

Gad vide hvad du så synes om Yes? De er ikke i den tunge ende, men måske nok det mest oversete band overhovedet fra den generation.....

Lige siden 10. december 2007 har jeg ønsket at den koncert ville udkomme på dvd. Også selvom jeg ikke er Led Zeppelin fan. Jeg har deres udgivelse som de blot har kaldt DVD, og den er mere interessant end den er god. Jeps, du har ret i at man faktisk kun ser Jimmy Page med den to halsede Gibson, når han spiller Stairway To Heaven. Min info omkring Telecasteren er bare en nørdet ting. Noget som folk ikke tænker over. Andre end nørder som du og jeg. Om det er Brian May eller Jimmy Page der er bedst, kan vi sikkert diskutere til dommedag. Det svarer til at diskutere om æbler eller pærer er bedst. Jeg har været Queen fan siden 1979, så jeg holder naturligvis mest med Brian May. Queen blev jo i starten af deres karriere beskyldt for at være et Led Zeppelin rip-off, men det gjorde sikkert alle bands, der dengang skruede op for Marshall eller VOX forstærkeren. Og til sidst, hvad synes jeg om koncert dvd'en?? Det er noget af det fedeste, jeg længe har set. Den kan næsten ikke komme ud af min dvd afspiller. Den slås gevaldigt med Queen - Hungarian Rhapsody og RUSH - Live In Cleveland.
Kommenteret af RockManiac 04. December 2012
Blandt de 100 mest flittige kommentatorer  -   Se alle kommentarer fra denne bruger (6)

Jeg svarer lige Signe....

Lige siden 10. december 2007 har jeg ønsket at den koncert ville udkomme på dvd. Også selvom jeg ikke er Led Zeppelin fan. Jeg har deres udgivelse som de blot har kaldt DVD, og den er mere interessant end den er god. Jeps, du har ret i at man faktisk kun ser Jimmy Page med den to halsede Gibson, når han spiller Stairway To Heaven. Min info omkring Telecasteren er bare en nørdet ting. Noget som folk ikke tænker over. Andre end nørder som du og jeg. Om det er Brian May eller Jimmy Page der er bedst, kan vi sikkert diskutere til dommedag. Det svarer til at diskutere om æbler eller pærer er bedst. Jeg har været Queen fan siden 1979, så jeg holder naturligvis mest med Brian May. Queen blev jo i starten af deres karriere beskyldt for at være et Led Zeppelin rip-off, men det gjorde sikkert alle bands, der dengang skruede op for Marshall eller VOX forstærkeren. Og til sidst, hvad synes jeg om koncert dvd'en?? Det er noget af det fedeste, jeg længe har set. Den kan næsten ikke komme ud af min dvd afspiller. Den slås gevaldigt med Queen - Hungarian Rhapsody og RUSH - Live In Cleveland.

@RockManiac: At Bonham er 41 på koncerttidspunktet er indiskutabelt, så det er retfærdigt flueknepperi og godt set ;-) Vedr. Stairway To Heaven er det måske værd at tilføje at indspilningen udover at foregå på omtalte Telecaster også blev tilføjet en 12 strenget Rickenbacker. Jeg har kun set Page spille Stairway live med den tohalsede så på den måde er det en Stairway-koncertsignatur-ting, tænker jeg.

Brian May hører ganske rigtigt til "talrige musikere" og hvordan du så end har spottet det Mads (nok grundet placeringen) er Manson i sidstnævnte kategori, men det er selvfølgelig set fra min side af skrivebordet - andet kan også tolkes ud fra teksten som den er :) Men der skal ikke herske tvivl om, RockManiac, at Page er mit store idol og at jeg subjektivt set synes han er den største - med eller uden May in mente. Det er en af grundende til at jeg både fik lov til at kaste mig over sidste uges metaldiktator omhandlende 'Led Zeppelin IV' og også 'Celebration Day' som jeg var så heldig at opleve i biografen først på måneden.

Fedt med feedback, men vigtigere endnu: Har nogen af jer set dvd'en og har en holdning de vil kaste i æteren? Jeg kunne nemlig godt tænke mig at høre hvordan koncerten opleves når man ikke er fan.

Vi spørger hende Signe

@RockManiac: At Bonham er 41 på koncerttidspunktet er indiskutabelt, så det er retfærdigt flueknepperi og godt set ;-) Vedr. Stairway To Heaven er det måske værd at tilføje at indspilningen udover at foregå på omtalte Telecaster også blev tilføjet en 12 strenget Rickenbacker. Jeg har kun set Page spille Stairway live med den tohalsede så på den måde er det en Stairway-koncertsignatur-ting, tænker jeg.

Brian May hører ganske rigtigt til "talrige musikere" og hvordan du så end har spottet det Mads (nok grundet placeringen) er Manson i sidstnævnte kategori, men det er selvfølgelig set fra min side af skrivebordet - andet kan også tolkes ud fra teksten som den er :) Men der skal ikke herske tvivl om, RockManiac, at Page er mit store idol og at jeg subjektivt set synes han er den største - med eller uden May in mente. Det er en af grundende til at jeg både fik lov til at kaste mig over sidste uges metaldiktator omhandlende 'Led Zeppelin IV' og også 'Celebration Day' som jeg var så heldig at opleve i biografen først på måneden.

Fedt med feedback, men vigtigere endnu: Har nogen af jer set dvd'en og har en holdning de vil kaste i æteren? Jeg kunne nemlig godt tænke mig at høre hvordan koncerten opleves når man ikke er fan.

Haha, der fik jeg lov at smage min egen medicin. Det i afsnit 2 havde jeg nemlig overset / ikke læst ordentligt.

Og tak for anbefalingerne - jeg kender faktisk kun de 2 plader under Bonham navnet, så jeg vil da helt klart tjekke de andre ud.

Touché RockManiac

Haha, der fik jeg lov at smage min egen medicin. Det i afsnit 2 havde jeg nemlig overset / ikke læst ordentligt.

Og tak for anbefalingerne - jeg kender faktisk kun de 2 plader under Bonham navnet, så jeg vil da helt klart tjekke de andre ud.

Hvis man læser nærmere efter så burde det være ret tydeligt, at May hører til i musikerkategorien, ligesom Dave Grohl, Jeff Beck, Brian May, David Gilmour, brødrene Gallagher, Dave Mustaine, Peter Gabriel, Mick Jagger, Marilyn Manson og Paul McCartney, og i modsætning til kronprins Frederik, Kate Moss og Priscilla Presley (muligvis kan man dog godt indlæse en subtil sviner vendt mod Marilyn Manson i det skrevne?). Rent subjektivt mener jeg, at May fint kan indgå i kategorien "rakkerpak", men jeg har det også virkelig, virkelig, VIRKELIG svært med Queen.
Kommenteret af MadsP 27. November 2012
Senest opdateret: 27. November 2012
Blandt de 10 mest flittige kommentatorer  -   Se alle kommentarer fra denne bruger (51)

Hvis man læser indenad ...

Hvis man læser nærmere efter så burde det være ret tydeligt, at May hører til i musikerkategorien, ligesom Dave Grohl, Jeff Beck, Brian May, David Gilmour, brødrene Gallagher, Dave Mustaine, Peter Gabriel, Mick Jagger, Marilyn Manson og Paul McCartney, og i modsætning til kronprins Frederik, Kate Moss og Priscilla Presley (muligvis kan man dog godt indlæse en subtil sviner vendt mod Marilyn Manson i det skrevne?). Rent subjektivt mener jeg, at May fint kan indgå i kategorien "rakkerpak", men jeg har det også virkelig, virkelig, VIRKELIG svært med Queen.

He he, alhans..... Ikke at vi skal starte en diskussion, men i andet afsnit skriver Signe "John Bonhams 40 årige søn Jason Bonham......" Mht din anden kommentar, har du vel nok ret... Jeg holder skarpt øje med Led Zeppelin Jam.... Jeg har aldrig været den store Led Zeppelin fan, da jeg synes de er overvurderede, men jeg har lært at sætte pris på deres musik. Jeg kan i øvrigt anbefale dig et par af Jason Bonhams andre bands, Airrace og Virginia Wolf, selvom det er typisk 80er musik..
Kommenteret af RockManiac 27. November 2012
Blandt de 100 mest flittige kommentatorer  -   Se alle kommentarer fra denne bruger (6)

Kommentar....

He he, alhans..... Ikke at vi skal starte en diskussion, men i andet afsnit skriver Signe "John Bonhams 40 årige søn Jason Bonham......" Mht din anden kommentar, har du vel nok ret... Jeg holder skarpt øje med Led Zeppelin Jam.... Jeg har aldrig været den store Led Zeppelin fan, da jeg synes de er overvurderede, men jeg har lært at sætte pris på deres musik. Jeg kan i øvrigt anbefale dig et par af Jason Bonhams andre bands, Airrace og Virginia Wolf, selvom det er typisk 80er musik..

Til RockManiac: Når du nu hænger dig i flueknepperi, så synes jeg måske også at det er på sin plads, at læse artiklen lidt grundigere...

Signe skriver jo faktisk at de alle PÅNÆR Jason er omkring 60 år - hvilket du vel ikke kan være uenig i?

Desuden hører Brian May vel til "Talrige musikere", og dermed ikke til "andet kendt rakkerpak" som jeg personligt tror, at Signe mener, var de andre kendisser som var til stede.

Og tilsidst vil jeg bare stemme i Jungersens kor og anbefale dig at se Led Zeppelin Jam - de gør det virkelig godt, når man nu ikke kan få den originale varer.

Nu er Brian May vel guitarist...

Til RockManiac: Når du nu hænger dig i flueknepperi, så synes jeg måske også at det er på sin plads, at læse artiklen lidt grundigere...

Signe skriver jo faktisk at de alle PÅNÆR Jason er omkring 60 år - hvilket du vel ikke kan være uenig i?

Desuden hører Brian May vel til "Talrige musikere", og dermed ikke til "andet kendt rakkerpak" som jeg personligt tror, at Signe mener, var de andre kendisser som var til stede.

Og tilsidst vil jeg bare stemme i Jungersens kor og anbefale dig at se Led Zeppelin Jam - de gør det virkelig godt, når man nu ikke kan få den originale varer.

Rigtig fin anmeldelse...... Jeg har endnu til gode at se Alex Nyborg og Led Zeppelin Jam. Jeg vil dog lige sige til Signe, at til trods for hendes velskrevne anmeldelse, så er der et par faktuelle fejl. Jason Bonham er født i 1966, og er på tidspunktet for koncerten 41 år!! Ja ja, flueknepperi. Og hovedtemaet til Stairway To Heaven blev faktisk ikke indspillet med en Gibson EDS-1275,men med en "simpel" Fender Telecaster. Og så bryder jeg mig ikke om at du omtaler Brian May som rakkerpak. Han er en endnu større guitarist end Jimmy Page..
Kommenteret af RockManiac 27. November 2012
Blandt de 100 mest flittige kommentatorer  -   Se alle kommentarer fra denne bruger (6)

Kanon

Rigtig fin anmeldelse...... Jeg har endnu til gode at se Alex Nyborg og Led Zeppelin Jam. Jeg vil dog lige sige til Signe, at til trods for hendes velskrevne anmeldelse, så er der et par faktuelle fejl. Jason Bonham er født i 1966, og er på tidspunktet for koncerten 41 år!! Ja ja, flueknepperi. Og hovedtemaet til Stairway To Heaven blev faktisk ikke indspillet med en Gibson EDS-1275,men med en "simpel" Fender Telecaster. Og så bryder jeg mig ikke om at du omtaler Brian May som rakkerpak. Han er en endnu større guitarist end Jimmy Page..

kan man også sige havde trukket et heldigt strå han var nemlig også med som den eneste danske journalist, vi andre kan så glæde os over dvdeen eller se Alex Nyborg Madsen og Led Zeppelin jam det gør det i hvertfald kanon de er alle pengene værd når nu det skal være

Steffen Jürgensen fra BT

kan man også sige havde trukket et heldigt strå han var nemlig også med som den eneste danske journalist, vi andre kan så glæde os over dvdeen eller se Alex Nyborg Madsen og Led Zeppelin jam det gør det i hvertfald kanon de er alle pengene værd når nu det skal være