Top 5 – Neil Pearts disciple

Vi har udvalgt en håndfuld trommeslagere, der er tydeligt inspireret af nyligt afdøde Neil Pearts ekvilibristiske trommespil.

I sidste uge døde Rushs trommeslager Neil Peart af en aggressiv form for hjernecancer. Hans virtuose spil satte en ny standard inden for den progressive side af metallen – og selvfølgelig rocken. Bandkammerat Geddy Lee kaldte ham trommeprofessoren; et navn, der blev hængende, og som gav mening i Rushs fusion af Yes og Led Zeppelin, som endte med at sælge millioner på verdensplan.

Peart var en altfavnende ener, der for øvrigt også skrev størstedelen af teksterne til Rushs oftest konceptuelle albums. Foruden den klassiske rocks ikoniske trommeslagere, Keith Moon, Ginger Baker og John Bonham, var Peart også inspireret af jazzens trommeslagere, blandt andre Billy Cobham (der var med til at nedbryde grænserne mellem jazz og rock med John McLaughlin i Mahavishnu Orchestra) over Bill Bruford (der i rockregi bedst kendes for sit parløb med Robert Fripp i King Crimson) til bigbandtrommeslager Buddy Rich, som Peart arrangerede hyldestkoncerter og udgav hyldestalbum til – hvor han selv sad bag trommerne.

På samme måde har Peart inspireret en lang række af trommeslagere, ikke kun inden for den progressive rock, men også i metallen, hvilket en række af ikonerne allerede har tilkendegivet.

1. Mike Portnoy (ex-Dream Theater)
Den mest oplagte af kandidaterne. For få uger siden gik der sågar rygter om, at Portnoy ville tage på turné med de to resterende medlemmer af Rush. Et rygte, som han selv var officielt ude at dementere. Da Portnoys gamle band peakede i 90’erne, stod de lige så meget på skuldrene af Queensrÿche som af Rush, Yes og King Crimson. Portnoy har ofte hyldet Peart, og inspirationen er ekstremt tydelig i hans spil.



2. Danny Carey (Tool)
Selvom Tools labyrintagtige kompositioner har mere tilfælles med King Crimson end med Rush, så er Tools mere granitagtige riffs lige så inspireret af Led Zeppelins som Rushs var det, og Pearts præcision efterstræber Carey i hvert fald. Carey hyldede også Peart under Tools første koncert efter annonceringen af dødsfaldet. Det er også tydeligt, at han var i den syvende himmel, da hans idol Stewart Copeland inviterede ham forbi sit hjemmestudie for at jamme – med Neil Peart.



3. Tim Alexander (Primus)
Der er ingen tvivl om, at Les Claypool har baseret ikke blot sin spillestil, men også sang- og imagestil efter Geddy Lee. På samme måde har Primus’ trommeslagers stil ikke så lidt tilfælles med Pearts ditto. Primus’ første album, livealbummet ‘Suck on This’ starter med, at de jammer Rushs ‘YYZ’, inden den flyder over i ‘John the Fisherman’, samme klip samples i begyndelsen af debutalbummet, ‘Frizzle Fry’, og tidligt i karrieren havde Primus for vane at spille ‘Spirit of Radio’ live. Så sent som i fjor tog de hele ‘Cygnus X-1 Book I: The Voyage’ med i sætlisten, så ingen tvivl om, at Pearts – og Rushs – skygge hviler tungt over Primus og Alexander, som man kan læse på hans Instagram.



4. Lars Ulrich (Metallica)
Måske den mindst oplagte på listen, men den danske trommeslager var ikke desto mindre en af de første til at begræde Pearts død. Om ikke andet var Ulrich ikke kilometerlangt fra Pearts stil, da han nåede zenit i kompleksitet på ‘...And Justice for All’. Det var dog Pearts råd til studieproduktion og trommegear, som Ulrich takkede professoren for i sit opslag på Instragam.

5. Bill Ward (ex-Black Sabbath)
En trommeslager, hvis stil ikke just kan siges at ligge tæt op ad Pearts, er den tidligere Black Sabbath-trommeslager Bill Wards uortodokse spil. Ikke desto mindre har Ward altid været den største trommeentusiast, på tværs af genrer, og han har sågar sit eget radioshow, hvor han bruger en del tid på at diskutere trommeri af den ene og den anden slags. Således var hans Peart-hyldest på Twitter også en af de mere indfølte.