En svanesang?

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/8b/c5/66/21842_E2P4404_1309820111.jpg
04. Juli 2011    

Swans levede desværre ikke op til de dunkle forventninger, og måske er det fordi, det er for længe siden, bandet har været vigtigt...

Kunstner
Dato
01-07-2011
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
2

Swans spiller en meget stenet, indadvendt og mørk form for postpunk, som sådan set var ok til en Roskilde Festival om aftenen. Bandet har indtil udgivelsen af 'My Father Will Guide Me up a Rope to the Sky' sidste år ligget brak i fjorten år, så man forstår at Roskilde Festivals klassikerfetichisme bookede dette engang betydningsfulde band.

Det skulle dog vise sig at være en mildt skuffende oplevelse. Selv om bandet i sin tid var at regne som et avantgardeband indenfor støjende musik og det dengang havde turneret flittigt, virkede det nemlig som om at de år, bandet havde ligget stille, ikke var gået sporløst hen over det, for der manglede nemlig noget intensitet i musikken.

Uforløst dunkelhed


Mørke var der ellers rigeligt af, og den var som sådan effektfuld, monolitisk og larmende. Og Swans kom da også ganske effektfuldt fra start, ved at fase de forskellige instrumenter ind ét efter ét, som er bandets signaturtrick. Derefter var det dog som om, gassen fes lidt af ballonen. Om det var fordi det ikke måtte spille så højt, som musikken havde fortjent, eller fordi at fortidens avantgardister jo ender med at blive nutidens klassikere, og derved ikke så farlige, er en anden mulighed. Skræmmende og bjergtagende var musikken desværre ikke (længere), og den tranceskabende dysterhed, som skulle have været det bærende indfandt sig aldrig rigtig.

Se et klip fra koncerten her:

 

 

 

 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her