WOA'13: En værdig konkurrent
Populær
I fodsporene på sidste års Wacken Metal Battle-vinder gav SIC et brag af et koncert - på trods af lydproblemer og en smadret lilletromme.
Cold And Black
Killing Birth
Fighters They Bleed
Med et ordentlig powergrowl satte Mikkjal Gaard Hansen den første koncert på Wacken for mit vedkommende i gang. En hel del var mødt op på W.E.T. Stage til den færøske konkurrent i W:O:A Metal Battle. Både folk, der ville se, hvad Die Färöer Inseln diskede op med denne gang, samt dedikerede fans. Dedikerede i den grad, at kroppen for evigt er smykket med deres logo. Publikum skal have en del af æren for showet, for der blev moshet og headbanget i en grad, man sjældent ser til Metal Battle-koncerterne.
SIC er efterhånden gamle i gårde, men har først for nyligt oplevet et større skift i line-up. Dennis Buhl, som mange kender fra tiden i Hatesphere, tog pladsen ved trommerne for et par år siden, mens Henning Jensen og Ísak Petersen har overtaget tjansen på henholdsvis guitar og bas. Bandet har dog ikke ændret sig det store siden, men koncerten på W.E.T. Stage gav os dog en hentydning af, hvor de nye, mere tekniske musikere kan hive SIC hen - eksempelvis med Jensens fæmomenale guitarsolo spillet med øldåse. Og det på trods af den dårlige lyd den dag, som gav guitarernes i forvejen dybe tuning svært ved at komme til deres ret.
Dog er det ikke de nye musikere, der kendetegner SIC, men derimod sangeren Mikkjal Gaard Hansen, der har fået et lille ry som det færøske svar på Randy Blythe. Og det er vitterligt ikke nogen overdrivelse, når manden spæner rundt på scenen med en styrke i vokalen, man sjældent ser. Fra start med nummeret ‘Acid’ gav han den gas med scream-vokal og holdt linjen frem til sidste nummer, ‘Fighters They Bleed’, hvor der lige kunne vises dedikation i form af teksten skrevet hen over ribbenene.
Som lidt ekstra info kan det fortælles, at Buhl havde smadret sin lilletromme inden sidste nummer, hvilket skabte et øjebliks forvirring, uden dog at påvirke fremførelsen. SIC lukkede og slukkede med en fornemmelse af, at de sgu havde en chance for at vinde på trods af, at de befinder sig i en genre, der er totalt overrepræsenteret i Metal Battle. De viste med koncerten, at de har potentiale til at høre hjemme på de store scener.