Et skidetungt fundament
Populær
Earth demonstrerede på Loppen, at de har været et skelsættende tungt metalnavn, som man dog er begyndt at savne nye tunge ting fra.
Dylan Carlsons omtrent tyve år gamle musikalske alter ego, Earth, er en undergrundsinstitution i sig selv indenfor drone og metalmusikken. I København havde en sen mandagskoncert på Loppen dog overraskende mange publikummer ud af skjulene. Eftersom Carlson indiskutabelt har været med til at udvikle metalmusikken i en retning, der kun har gjort den tilpas tungere, manglede det også bare.
Pionerperioden
Det er dog længere tid siden, at Earth komponerede de skelsættende værker, som har givet dem placeringen blandt metalmusikkens vigtigere kunstnere. Ep'en 'Extra-Capsular Extraction' (1991) samt debutfuldlængden 'Earth 2' (1993), med den sigende undertitel, "Special Low Frequency Version", står stadigvæk som to tunge, guitarfonetiske mesterværker, som har banet vej for navne som Sunn O)) og Boris, og som på sin vis også har været en heavy ledestjerne for flere af Melvins’ efterfølgende plader.
Uhøjtidelig selvsikkerhed
Aftenens koncert på Loppen var denne skribents første med Earth, og selvom Carlsons musik mest af alt råber på en indadvendt fællesskabsfølelse hos koncertpublikummet, så var der alligevel en overraskende uhøjtidelighed over præsentationen af sætlisten. Carlson var imødekommende, og et lunefuldt humør stod som en befriende kontrast til musikkens univers. Modsat eksempelvis Sunn O)), så er Earth åbenbart blottede for gimmicks, hvilket er befriende, samtidig med at det viser en stærk musikalsk selvsikkerhed.
Det nyere materiale
'Multitudes of Doors' og 'His Teeth Did Brightly Shine', begge sange hentet fra sidste års sequel-plade, 'Angels of Darkness, Demons of Light II', dukkede tidlig op på sætlisten. For denne skribent står mange af de nye numre dog svært tilgængelige, i den forstand at de ikke er helt så heavy som meget af det ældre materiale. Den tunge, naturlige, musikalske attitude savnes i de nyere numre, sandsynligvis fordi de ikke synes at komme fra hjertet på helt samme måde, som de ældre sager gør.
Mens Earth prøvede nye dronede, Morricone-americana-agtige ting af med den største selvfølgelighed på pladen, 'The Bees Made Honey in the Lion's Skull' (2008), er der ikke helt samme tilgang til over materialet fra de to sammenhængende Angels/Demons-plader. På en eller anden måde synes de mere som en eksperimenterende overgang til et nyt musikalsk stadie, hvilket vi vælger at håbe på.
Et dynamisk indslag
Omkring halvejs inde i den godt og vel halvanden time lange sætliste fik nummeret 'Harvey', hentet fra 'Phase 3: Thrones and Dominions' (1995), smidt et Seattle-prædikat på Earth, som Seattle-Carlson og co. hér røbede deres personlige tilhørsforhold til grungen. Carlson startede sin karriere omtrent samtidig med Nirvana, hvis mytiske frontfigur da også gæstede den førnævnte tidlige 90'er-EP. Med 'Harvey' smidt ind på sætlisten fik man i form af gedigen uptempo-rock også en vedkommende dynamik at se hos dronerne.
Lige til at besvime over
Hen imod slutningen dukkede så titelnummeret fra 'The Bees Made Honey in the Lion's Skull' op, hvilket også stod som et forfriskende støvet pust i en sætliste, der ellers mest bestod af numre fra de sidste par plader plus et par helt nye numre, vist nok kaldet noget i retningen af 'Badger' og 'Star Apple Green'. 'Tallahessee' fra 'Pentastar: In the Style of Demons' (1996) skal man dog ikke glemme, som også blev leveret med fandens til indlevelse.
Det er en af de aftener, man vil huske. For et møde med så monotont et navn som Earth, var det en varieret, forfriskende og uhøjtidelig koncert, der formåede at holde én i et hashtåget jerngreb det meste af koncerten igennem. Og til trods for at koncerten tenderede at være en overgangsfase til et nyt musikalsk trin til tider, så var det altså overordnet så forbandet godt, at det var lige til at besvime af.