Kort, men godt Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/be/5c/0b/-DSF2070-47-1491916367.jpg
09. April 2017    

Warbringer gav på Royal Metal Fest en kort, men energisk koncert, der viste, at bandet bestemt fortsat har våbnene til at markere sig inden for thrashen.

Kunstner
Spillested
Dato
08-04-2017
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Warbringer er for tiden på europaturné sammen med Havok. Lørdag aften på dette års Royal Metal Fest fik bandet den utaknemmelige tjans at gå på umiddelbart efter, at Havok havde holdt en ordentlig fest i Voxhall. Ikke nok med Warbringer skulle spille for et udmattet publikum, så var rammerne også mere beskedne i Atlas, hvor lyden samtidig heller ikke levede op til standarden i Voxhall.

Det var lidt ærgerligt, for det ville have været optimalt at have oplevet og sammenlignet de to thrash-bands spiller under samme vilkår.

De lidt mere ydmyge omgivelser i Atlas syntes dog ikke tynge Warbringer nævneværdigt. Bandet gav den fuld gas fra start, og frontmanden John Kevill arbejdede intenst og succesfuldt med at få publikum med til endnu en omgang hårdtslående thrash.

Ligesom turnekollegaerne i Havok har Warbringer også netop udgivet et helt nyt album. Det blev da også til et par sange fra det nye album ’Woe to the Vanquished’. Herfra står eksempelvis den fræsende hurtige sang ’Silhouettes’ ganske stærkt.



Ligeledes er også den lidt langsommere og tungere ’Remain Violent’ en herlig thrasher.



Det er svært ikke at sammenligne Havok og Warbringer, når de spiller live lige efter hinanden, da begge bands her og der omtales som arvtagere til tronen inden for thrash metal. Derfor ville det naturligvis også have bedst at have set begge bands på samme sene. Warbringer viste dog til fulde, at der ikke er grund til, at de står under Havok på plakaten for den igangværende turne.

Warbringers sange er mere nuancerede og afvekslende end Havoks. Warbringer er således ikke bange for engang imellem at slippe speederen en anelse og indarbejde lidt tungere og langsommere stykker og sange.

Det var et kort sæt, som Warbringer fik leveret på Royal Metal Fest. Bandet spillede vel ikke meget mere end 35 minutter, men fik alligevel leveret en god koncertoplevelse.

Der er bestemt god grund til at tjekke Warbringer og for den sags skyld også Havok ud, når turen slår et slag forbi Pumpehuset på fredag den 14. april. Her bliver der også lejlighed til at tjekke Gorod og Exmortus ud.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her