Første fra sidste mil

Den danske hardcore-supergruppe Last Mile debuterer med stil. Der er ikke gået et år, siden Last Mile blev undfanget. Der er nok mange der husker Hatespheres medlemsflugt sidste sommer, og én af flygtningene var forsanger Jacob Bredahl, der kort efter fik stablet Last Mile på benene, hvor han spiller guitar og råber lidt med fra baggrunden.

De øvrige poster i Last Mile er heller ikke bestilt af årsunger. På bas har vi Lennart Egon Hansen (eks-Stomped), mundtøjet tilhører Laurits Medom (eks-As We Fight) og på trommer har vi Michael Sørensen (Barcode), i hvert fald på nærværende debutalbum. Hjemmesiden bebuder nemlig en Jeppe Munk Åkesen ved gryderne, så der har åbenbart allerede været et skift...

Under alle omstændigheder er de nogle drevne herrer, hvilket forklarer den fart kvartetten har haft på karrieren. Ud over de selvfølgelig kan spille, kan de også deres hvem-hvad-hvor i musikbranchen, hvilket har resulteret i opvarmning for Madball, Agnostic Front, Meshuggah, Cavalera Conspiracy, en plads på efterårets Headbanger's Ball Tour og nærværende debutalbum – alt sammen på under et år.

Det selvbetitlede album er 28 minutters indædt hardcore fordelt på 15 tracks, hvilket gør dem til nogle korte nogen af slagsen – helt i tråd med hardcore-traditionen. Hardcore er som bekendt en blanding af punk og metal, og på Last Mile er den blanding foretaget ret ligeligt.

Medoms vokal har den rette high-pitchede desperation til hardcore, og Hansens bas giver den rette tyngde til hævi. Den gennemsnitlige headbanger vil nok finde nogle passager lige lovligt speedpunkede, men glædes over nogle helt utroligt velstøbte, tunge metalstykker som blandt adre nummeret "Past and Present".

Skal fingeren sættes på noget, er det nok at ikke alle riffs er lige uforglemmelige, for at sige det mildt, så måske er det gået lige vel hurtigt med at få stablet bandet op, og få udgivet en plade. Det vil dog være uretfærdigt at lade dét være sidste ord i anmeldelsen af Last Mile, for albummet bliver bedre med et par gennemlytninger, og der er virkelig meget velspillet aggression at finde her.