Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Klar til grindcore der giver næseblod?

Populær
Updated
Klar til grindcore der giver næseblod?

Agoraphobic Nosebleed er seriøs grindcore, og er du løs i koderne, så er det her for vildt til dig!

Titel
Agorapocalypse
Dato
20-04-2009
Distributør
Trackliste
1. Timelord Zero (Chronovore)/Agorapocalypse Now
2. Timelord One (Loneliness of the Long Distance Drug Runner)
3. Dick to Mouth Resuscitation
4. Moral Distortion
5. Hung from the Rising Sun
6. First National Stem Cell and Clone
7. Question of Integrity
8. Timelord Two (Paradoxical Reaction)
9. Trauma Queen
10. White on White Crime
11. Druggernaut Jug Fuck
12. Ex-Cop
13. Flamingo Snuff
Karakter
4

Kunne du lide Napalm Deaths ‘Scum’? Er Pig Destroyer det band du senest har været til en koncert med? I så fald vil du elske Agoraphobic Nosebleed. Det er rendyrket grindcore og har et tempo som kan få selv Slayer til at ligne stakåndede pensionister efter en halv times tid.

Der er ikke så megen udenomssnak her. Det er bare lige ud af landevejen og så ellers sætte farten op konstant indtil alle er hægtet af. Der bliver aldrig taget pauser. Noget af det mest rolige er deres tromme- og bas-intro på ’Hung From The Rising Sun’, og selv det varer kun 10 – 15 sekunder førend der igen skiftes gear og gives fuld skrue.

Bandet lever op til deres navn og giver lytteren næseblod hvis ikke man tager sine forholdsregler. De har dog ikke længere 100 sange på 22 minutter, men i stedet 13 sange der går lige fra 56 sekunder til den lange åbner ”Timelord Zero (Chronovore)’ der varer hele tre minutter og 22 sekunder. En barsk oplevelse for dine omgivelser.