Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Koncertjam.dk: Artillery

Updated
Koncertjam.dk: Artillery
DK's legendariske thrash metal mestre, Artillery genopstår på The Rock, den 16.12. Efter et år, hvor den danske heavy metal scene har haft en fejende flot profilering, både nationalt og internationalt, virker det helt på sin plads at lade de gamle Tåstrup-thrash metal pionerer Artillery lukke det danske heavy-år 2004 af med en koncert på Københavns nye rockklub, The Rock.

Koncerten finder sted torsdag den 16. april og bag koncerten står folkene bag Retaliation Tour, der siden september har spredt lyden af danske metalbands som Mercenary, Hatesphere, Stomped, Mnemic m.fl. ud over det ganske heavyland.

Tilbage i 1985 og 1987 stod Artillery bag epokegørende albums som ”Fear of Tomorrow” (1985) og ”Terror Squad” (1987), og som arrangørerene skriver i en pressemeddelse, så kunne de ikke forestille sig "et bedre og mere i skuddet navn end glorværdige Artillery som headliner på det sidste Retaliation show. Det er fuldstændig som at komme hjem igen…"

Dørene åbner kl. 19:30, As We Fight er support og The Rock finder du på adressen Skindergade 45-47, 1159 Kbh. K.

Forsalg fra [url=http://www.billetnet.dk] Billetnet.dk

PS: Nærværende pressefoto er fra.... (rigtig gættet!)... 1986!!