Heavyfest i Nordjyllands hovedstad

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/d0/6d/42/2060-l.jpg
28. Oktober 2007    

Lovende line-up til Aalborg Metal Festival i den kommende weekend: Kreator, Soilwork, Dismember, Dream Evil, Caliban m.fl.

Titel
Aalborg Metal Festival
Koncertarrangør

I den kommende weekend afholdes Aalborg Metal Festival (AMF) for sjette år i træk. I år har festivalen hevet nogle solide navne ind, og det hele ligner et ganske perfekt miks af store navne, kultnavne og den dybe undergrund. Og af metallens forskellige subgenrer.

Svenskerne tropper op med fredagens headliners i populære Soilwork (bill.) og veteranerne indenfor dødsmetal Dismember. Fra Tyskland kommer nogle af bannerførerne indenfor thrash metal, nemlig Kreator, som headliner lørdag aften. Dagen før, optræder Kreators yngre landmænd i Caliban, så der er ganske store navne på plakaten.

Kigger man lidt længere ned på plakaten, ser man også den nationale og ikke mindst lokale undergrund repræsenteret på dette års AMF: Spectrual Mortuary, Dawn Of Demise og Aalborgs egne Ferocity vil vise hvad undergrunden kan levere, og de er akkompagneret af Severe Torture, der også leverer den ondeste død! Selv ser jeg (Kong Kent) også frem til Belphegor, så der skulle gerne være noget for alle i år.

Man bør også nævne dansk/norske Sirenia, som spiller solid, melodisk goth metal og så er der det superbe, svenske true metal band Dream Evil, der angiveligt vil få selv den gamle Redacteur til at tage turen til den Nordjyske heavyhovedstad.

Det hele foregår på Studenterhuset i Aalborg fredag/lørdag den 2. og 3. november. Heavyjam.dk er naturligvis til stede begge dage og vil rapportere udførligt fra festivalen i næste nummer.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her