Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Heavyjam i Wacken

Updated
Heavyjam i Wacken
Heavyjam.dk tager til Wacken Open Air i den kommende weekend. Lystig liverapport i vente. I den kommende weekend finder den store tyske heavy metal festival Wacken Open Air sted med et ondsindet line-up af grumme metal navne - fra Motörhead til Mnemic, fra Saxon til Satyricon (bill.), fra Anthrax til Arch Enemy, fra Destruction til Dio, fra Cannibal Corpes til Raunchy m.m.fl. Heavyjam.dk's Kong Kent vil være til stede og svinge redaxens længste garn i de fulde tre dage festivalen varer, men forhåbentlig bliver der også tid til et par enkelte notater fra koncertscenerne og måske et par tågede skud med digi cam'et.

Hvis Kong Kent er ved hægterne kan det være hans - og metalmakkeren Morten Vejlstrups - fulde festivalrapport når med i næste mandags nummer, #61. De to hævistoddere er dog først hjemme henad søndag aften, så det kan muligvis være, vi må nøjes med en teaser og/eller en Top 5 i første omgang - og så ellers vente med den store rapport til #62, mandagen efter den 16.8.

I alle tilfælde: hold øje! Tror der er meget entusiastisk og sikkert ganske morsomt metal-skriveri i vente...

God tur med heftigt hovedbankeri og humlehærg ønskes til begge vor mænd i metalsumpen, samt alle Jer andre der skal afsted til den germanske heavyhimmel.