Krigsguden #273

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/bd/e5/83/galvanizer-9-1526987928.jpg
22. Maj 2018    

Krigsguden anmelder debutalbummet 'Sanguine Vigil' fra finske Galvanizer og skriver lidt om, hvorfor han foretrækker død over black.

Kunstner
Titel
Sanguine Vigil
Dato
22-05-2018
Forfatter

Død vs. black. Jeg er på det sidste blevet rimeligt træt af den udvikling, som black metal har taget de senere år. Det er som om, genren er blevet kidnappet af korthårede hipsters, akademikere og indierockere. Flere hypede bands inkorporerer både psych og indie i deres udtryk, og alle failer maksimalt i denne hybridjagt på mainstream dadler. Hvorfor jeg pt. klart foretrækker war metal over black.

Dødsmetal har ikke dette problem, tværtimod er genren de sidste 10 år blevet skarpere og ondere. Mine to dødsfavoritter fra 2017 var lp'er fra amerikanske Necrot og chilenske Diabolical Messiah, nemlig 'Blood Offerings' og 'Demonic Weapons Against the Sacred', som begge suverænt understregede, at genren har det bedre end nogensinde.

Finske Galvanizer og deres debut-lp 'Sanguine Vigil' er i samme liga. Knusende råt beskidt in-your-face død med lækre grindcore elementer. Råddenskab i yderste potens med en helt perfekt produktion der leder tankerne hen på Dismember og andre svenske dødsmetal-debutudgivelser fra omkring 1990.

Ja, vi taler old school død stilen af grummeste skuffe. På lidt over 30 minutter bliver man eminent krænket af modbydelig ondskab sovset ind i brutale blastbeats, hadefuld growl, fræsende guitar samt en ultra beskidt næsten crustpunkagtig bas.

Albummet sælges desuden på kassettebånd fra Undergangs David Mikkelsens Extremely Rotten Prod. Jeg har flere gange talt med David om, hvorfor black er blevet så meget mere populært end død. Det har han ikke noget klart svar på, men at Undergangbossen sælger 'Sanguine Vigil' via sit eget selskab, er mere end et kvalitetsstempel for mig. Galvanizer spiller iøvigt til den genopståede Kill-Town Deathfest i september. To stærke årsager til, at du bør eje albummet.

Okay, trommerne kunne dog have haft lidt mere punch i produktionen, men det er et mindre minus. Og ja, Galvanizer har ikke opfundet den dybe tallerken, og heldigvis for det. Hvem gider dog høre Møl og andet fup-black?

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her