Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

SRF ’15: Ondskaben

Populær
Updated
SRF ’15: Ondskaben

En sjælden og blodig oplevelse. To legendariske black metal-navne. En dansk growlerinde og kronisk tarmbetændelse. Det skorter ikke med det ondes nærvær på årets festival!

Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

Behemoth (PL)

De polske satanister er garanter for en brutal koncert med deres arena-black. Og så spiller de endda lige efter, dødens klokke ringer midnat ind. Nergal og hans følgesvende kan bare ikke skuffe her!

Hvornår: Lørdag, Sweden Stage, kl. 00.15




Bloodbath (S)

Den svenske supergruppe har eksisteret i 15 år, men har aldrig spillet i deres hjemland. Så mon ikke de er ekstra tændte på scenen? Formen fejler heller intet med deres nye frontmand, Nick Holmes fra Paradise Lost. Det her kunne godt blive rigtig stort!

Hvornår: Torsdag, 4Sound Stage, kl. 22.15




Frantic Amber (S)

En svensk pendant til Arch Enemy. Gruppen spiller brutal dødsmetal, ført an af den 24-årige danske growler Elizabeth Andrews. Sejt! Og en perfekt måde at starte den sidste dag ud med!

Hvornår: lørdag, 4Sound Stage, kl. 11.30




Marduk (S)

Med ’Frontschwein’ har Marduk uden tvivl skabt en de plader, der bliver blandt årets mest bedste og brutale. I april oplevede Devilution dem i Wien, og hvad kan vi sige? De svenske black metal-legender er i 100 procent kampform!

Hvornår: Fredag, Rockklassiker Stage, kl. 22.30




Morbus Chron (S)

Googler man Morbus Chron, er det første resultat ”kronisk tarmbetændelse”. Charmerende navn, svenskerne har taget til sig! Men fortvivl ej. De spiller død, der holder hele vejen!

Hvornår: Onsdag, Rockstage Klassiker, 17.30