Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

"Slayer er underholdning!"

Populær
Updated
"Slayer er underholdning!"
"Slayer er underholdning!"
"Slayer er underholdning!"
"Slayer er underholdning!"
"Slayer er underholdning!"
"Slayer er underholdning!"
"Slayer er underholdning!"
"Slayer er underholdning!"

I samarbejde med Sort Søndag fangede vi Kerry King i Helsingør, da Slayer gav koncert sammen med Anthrax.

Kunstner
Dato
03-12-2015
Distributør
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen

Thrash-kongerne udgav deres 12. studiealbum ‘Repentless’ nogle måneder forinden koncerten i Helsingør, det første siden Jeff Hannemans død. Mange undrede sig over, om Slayer overhovedet kunne fortsætte uden den ikoniske guitarist, og ikke mindst hvordan et album uden et så vigtigt medlem ville lyde – ville det stadig være Slayer? Det korte svar er JA!

Hvilke begrænsninger gav det ‘Repentless’, og særligt Kerry King, at Jeff Hanneman ikke var med i bandet længere?

- Jeg havde i hvert fald mere arbejde. Heldigvis begyndte jeg at forberede mig, lige så snart Jeff blev bidt af edderkoppen, for på det tidspunkt forventede vi, at Jeff kom tilbage. Vi vidste bare ikke hvornår, eller om han ville kunne levere noget materiale; måske en sang, måske fem sange? Så jeg begynde at arbejde, uanset hvor meget jeg kunne finde på, hvilket var en god ting, for da den chokerende nyhed om hans død kom, var jeg mere end forberedt. Hvis jeg ikke havde begyndt på at skrive noget på det tidspunkt, ville det have været en kæmpe byrde, og jeg er ikke sikker på, hvor lang tid det vil have taget, eller om vi overhovedet var fortsat. Men tingene endte med, at vi kunne fortsætte.

Efter Hannemans død fik Slayer fat i Exodus-guitaristen Gary Holt, der også medvirker på det nye album, og som Kerry King altid har haft respekt for.

- Før han spillede med os, plejede jeg at omtale ham som vores generations Glenn Tipton, for det synes jeg virkelig, at han er. Jeg følger med i guitarblade, og ingen refererer nogensinde til Glenn Tipton. Han får aldrig anerkendelse for, hvor sej han er, og jeg føler, at det er det samme med Gary. Exodus er et fremragende band, men Gary blev aldrig nævnt i top 10’er, og jeg er meget glad for, at han kunne spille med os, så flere mennesker kan se, hvad jeg mener, for han er bare en monsterfed guitarist.

Og det har Kerry King i høj grad givet plads til. Gary Holt har været med til at skrive en del guitarriffs på 'Repentless' og spiller leadguitar på fem numre, og det er ikke noget, et nyt medlem i et band altid bare lige får lov til. 'Repentless' formår stadig at indeholde mangle klassiske Slayer-elementer og ikke mindst det apokalyptiske tema, der er at finde i flere sange, særligt ‘Chasing Death’ og ‘Implode’. Kerry King skrev ‘Implode’ i 2012, og han fik inspiration fra en artikel om fracking-boringerne i USA, der på rekordtid har forårsaget et enormt antal jordskælv.

- Mennesket fucker planeten op, og hvis ikke man lærer af det, vil naturen bare give igen, og noget katastrofalt vil ske... Menneskeheden er en virus.

Kan man gå for vidt, når man hedder Slayer?

Slayer-lejren er fyldt med interessante dynamikker; medlemmernes forskellige overbevisninger, hvor særligt Tom Arayas katolske baggrund og tro er i strid med bandets provokative og religionskritiske tekster og ikke mindst Kerry Kings anti-religiøse meninger.

- Det er faktisk ret sjovt, for Tom ville før i tiden slet ikke tale med mig om det  normalt ville det være en samtale mellem ham og Jeff. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg troede altid, at jeg ville nå til et punkt og sige noget så stødende, at den situation rent faktisk ville finde sted, men det er ikke sket endnu. Jeg tror, at han har indset, at Slayer er underholdende. Det er underholdning, og det er sådan, Tom rationaliserer sin medvirken i det, om jeg så tror på det eller ej.

Slayer har siden sine tidlige dage kommet været et band, der synger om tabuer og lignende ting, der er gyserfilmsreferencer, anti-religiøse referencer, og det er dét, Slayer handler om. Hvis vi skulle begynde at ændre på det nu, ville enhver Slayer-fan hade os.

Men er Slayer nogensinde nået til et punkt, hvor det er blevet for meget, og en af jer har følt, at det var på tide at skrue ned?

- Næ. Den eneste gang, det nogensinde er sket, har været på denne plade. Vi satte ‘Atrocity Vendor’ som B-side på en single og har altid gerne villet have den som en del af samlingen på dette album, selvom folk allerede havde adgang til den. Ved at gøre det, genindspillede vi den fra bunden; Paul på trommer, vi indspillede alle guitarer og ændrede ikke på arrangementet, og så greb jeg chancen for at gøre teksten bedre. For da jeg skrev den første gang, kom jeg til tredje vers og sagde: Sangen hedder ‘Atrocity Vendor’, men jeg har ikke skrevet noget grumt endnu. Så det var der, jeg skrev sætningen “something-something-fist fuck you with your own severed arm”. Set i bakspejlet var det lidt for meget spil for galleriet af Slayer at være, det lyder som noget, et andet band kunne have gjort, så det fiksede jeg.

Måske kunne Cannibal Corpse have brugt det?

- Cannibal Corpse, helt sikkert! Og det er ikke for at sige noget dårligt om dem, men det var lige lidt for meget for mig og Slayer.

80’erne og Slayer-fans

I 1985 spillede Slayer sammen med Artillery på Carlton Rock Paladz, hvor bandet angiveligt havde 20 poser kaffe på deres rider, bare for at kunne smadre dem.



- Touren i ‘85 er ret sløret. Jeg begyndte at drikke på den tour. Ikke fordi tingene stod dårligt til, men det var bare min tur til at begynde at drikke. Vi havde det sjovt, og der er tydeligvis ølflasker over det hele på det billede. Jeg drikker ellers aldrig øl. Jeg gik fra sodavand til vodka.

Hvordan var de fans, der ville dukke op til Slayer-shows på det tidspunkt? Hvordan ville den typiske Slayer-fan være og se ud i ‘85?

- Præcis som på billedet! Vi var selv fans, så det var, hvad man havde på. Denim og læder. Saxon skrev jo en sang om det. Det var det. Man kan jo tage billedet og spotte med det samme, hvilken tid det er fra. Vi var alle fans af Judas Priest, Black Sabbath, Iron Maiden osv., og det var sådan, vi klædte os, for vi var både til metal og punk, så det var en blanding af de to.

Siden har metalscenen udviklet sig og vokset en del. Hvad er den største forskel på 80’erne og 2015?

- Vi spillede et show, i Leipzig, tror jeg, for nogle uger siden. Det, jeg lagde mærke til ved publikum, var, at det var det ældste publikum, jeg nogensinde havde set i hele mit liv. Det, der skete, tror jeg, er, at alle de oprindelige fans fra 80’erne gik hen og købte alle billetterne, for de vidste, at det ville blive udsolgt med alle de unge fans, der selvfølgelig også var til stede. Jeg ringede endda til min kone og sagde: Det her er det ældste publikum, jeg nogensinde har set i mit liv! Det var ret mærkeligt, men når man tænker på det, er der folk, der har været her i 30 år ligesom os, og de var måske 30-årige dengang, så det er jo 60-årige – de er ældre end mig! Det fede ved vores musik er, at det er en "generationsspringer", som jeg kalder det; det er ikke ualmindeligt at se teenagere, der er de nye fans, sammen med de 60-årige, der er de oprindelige fans. Det er ret fedt!

Slayer headbanger stadig anstændigt

Mange af metallens grundlæggere er stille og roligt ved at forlade musikscenen; Motörhead aflyste endnu en koncert i Danmark i november, og Black Sabbath rammer Copenhell i 2016 med deres afskedsturne. Mange i metalmiljøet foretrækker sidstnævnte model frem for utallige aflysninger, når musikere ikke kan stå på en scene længere.

Men hvad vil Slayer egentlig foretrække?

- Jeg ville have det fint med begge, egentlig, men der indgår jo en vis fysik i det, vi gør, hvilket aldrig har været tilfældet med Motörhead. De har aldrig været et fysisk aktivt band. Når man ser dem live, spiller de på deres instrumenter og er seje, og det er dét, man har fået siden dag 1. Vores er mere en event; der foregår en masse, vi er 50 år gamle, headbanger stadig ret anstændigt af vores alder, og det er jo en del af eventen. Tom havde jo en nakkeoperation, så han kan ikke headbange mere, men Gary og jeg har et show sammen. Paul har også sit show, og Tom er faktisk blevet bedre til at synge og spille bas samtidig, han kaster ikke sit hoved rundt i alle mulige retninger. Hvis vi på et tidspunkt ikke længere var i stand til at levere et show, håber jeg, at jeg er klog nok til at sige, at vi skal på en afskedsturne med det samme og slagte fuldstændigt.