Top 5 -sophomore-udgivelser, vi ser frem til i 2017
Populær
Man kunne diskutere længe om, hvilke bands der gennem musikhistorien har haft størst succes med at lave ”den svære toer”. Det må blive en anden gang. I ugens Top 5 kigger vi i stedet på hvilke sophomore-plader, vi ser frem til at høre i 2017.
1. Tau Cross
”Ikke siden Amebix eksisterede har nihilistiske toner af episk dommedag været mere motiverende og livsbekræftende. I takt med at verden kun gradvis falder mere fra hinanden, må opfølgeren til Tau Cross’ debut fra ’15 derfor blive pladen, vi ser allermest frem til næste år”.
2. With the Dead
”Ved udgivelsen var vi glade for den selvbetitlede debutplade fra ’15, men egentlig var vi langt fra glade nok. Siden den udkom, har den været en af de mest spillede plader overhovedet, og eftersom de på Copenhell tidligere i år gav en af årets bedste koncerter overhovedet, er der kun endnu mere begejstring for at høre og forhåbentlig se mere til disse rutinerede fyre også i 2017”.
3. Sinmara/Misþyrming
"På mange måder en farisæer på listen. Både fordi Sinmara kaldte sig Chao, før de skiftede navn, og derfor i realiteten har to udgivelser på samvittigheden (én under hvert navn, dog blot en ep som Chao), men også fordi det er en 10”-split med de islandske landsmænd i Misþyrming. Begge bands leverede dog så gode debutalbum, at vi, ja, vel nærmest på det kraftigste, gerne bøjer vores egne slatne regler. Bær over med os, og få så hørt noget islandsk metal!”
4. Alucarda
”Da man for første gang siden 2013 (uden tvivl en selvforskyldt fejltagelse, for de spiller egentlig ikke sjældent i Danmark – få dem hørt!) oplevede denne københavnske trio give koncert i oktober i år, blev man sendt i gulvet. Det var simpelthen så pissegodt et gig. Om Alucarda nu også rent faktisk udgiver deres anden fuldlængde til næste år, er egentlig ikke sikkert, for efter sigende skulle de tage sig den tid, det tager. Men der er angiveligt en god sandsynlighed for det. Der krydses fingre.”
5. Grave Pleasures
"Vi var i virkeligheden urimelig hårde ved Mat McNerney og co's. debutplade fra 2015, der siden hen er blevet hørt ikke så lidt. Klart, den mangler de stærke melodier fra Beastmilks plade (og ja, indrømmet, ligesom det var tilfældet ovenfor med den islandske split-10", er også nummer fem på listen derfor en slags farisæer – shoot us!), men har alligevel mere melodiøs rockpondus, end hvad de fleste magter at levere. At Linnea Olsson sidenhen fornylig er skredet fra line-upet, lover ikke godt, men vi vælger alligevel at tro på det bedste."