Top 5 – Jeg gider virkelig ikke!
Lykken er at skrive en top 5? Ikke lige denne gang, skriver vor dovenskabsramte skribent, der som en superhelt grifler nogle ord ned alligevel.
Senere i år har jeg skrevet om musik i 20 år. Altså ikke i hvert et sekund, jeg har trods alt job, familie, fritidsinteresser og et søvnbehov. Men det vil være 20 år siden, at internettet første gang så ord om heavy metal, som var forfattet af mig. Dengang først for musik.dk, men kort efter blev jeg en del af Heavyjam, der kørte top 5-artikler, som altså også har en del år på bagen, for artikelformatet fortsatte, da vi var mange fra Heavyjam, der fortsatte over i nrgmagazine.dk, inden også dét tog et navneskift og blev til devilution.dk.
Så jeg har prøvet det før, sådan en top 5. Tjansen går på skift, og denne gang gider jeg bare ikke. Nogle gange er det ellers ganske sjovt, for formatet er sådan set ret frit for den enkelte skribent. Ja, nogen gange kan vi ikke engang stoppe ved 5 og bryder dét, der ellers skulle være det mest bærende præmis i en top 5. Men i aften... Jeg orker det ikke. Magter det simpelthen ikke.
Men som tv-showet Seinfeld, hvis ramme blot var et show om ingenting, blot en række venners liv med eller uden særligt indhold, så må jeg også kunne lire noget "ingenting" af. Dét kan jeg. Og jeg har såmænd gjort det før.
1. I Don't Wanna Be Me
Åh, hvorfor skal jeg lige være mig i dag? Mig, der har tjansen. Mig, som hænger på denne nærmest bagside-historie til vores ugebrev. I dag vil jeg virkelig ikke være mig. Ej. Når jeg lige ser mine ord igen her, så er Peter Steele lidt mere troværdig i det udsagn. Jeg har jo egentlig haft en god søndag, en god weekend. Jeg kunne blot tænke mig andet indhold på min søndag aften end denne artikel.
2. I Don't Wanne Be (a superhero)
Men hvis jeg ikke vil være mig, den som sidder med tjansen denne søndag aften, hvem vil jeg så være? At jeg rent faktisk får skrevet noget alligevel, gør mig ikke til en superhelt. Jeg gider egentlig heller ikke være en superhelt. Det lyder så forpligtende. Superhelte skriver sikkert fede top 5'ere, og jeg vil egentlig bare have den her overstået og i glemmebogen. Nej, jeg er ingen superhelt for at skrive denne top 5. Ej heller en superskribent.
Har man i øvrigt den slags talenter, så svar da på vores opslag, hvor vi søger nye tastaturdriblere med sans for metal.
3. Don't Care
Nu tænker du måske, at redaktionen kommer efter mig. En reprimande for ugidelighed må da være på sin plads? Jeg er ligeglad. Jeg tager den på mig. Ikke på min kappe, for sådan en har jeg ikke, for superhelt blev vi jo lige enige om, at jeg ikke var.
Hov, hvem er "vi"? Er jeg under skriveriets pinsler begyndt at tale med mig selv? Nå, men så velkommen, kære alter ego. Skriver du lige resten så? Jeg er ligeglad.
4. Angry Again
Det passer jo egentlig fint, hvis jeg er vred. Igen. Over opgaver som denne, der går på skift på redaktionen. Nu nævnte jeg jo tidligere, at man jo bare skulle søge skribenttjansen, og gør det endelig. Vi kan altid bruge nogle flere metalfans med hang til det skrevne ord. Og man kan faktisk godt argumentere sig ud af at være på listen af top 5-bidragsydere. Det er set før. Så det jeg siger er, at det faktisk er min egen skyld, at jeg sidder her og taster klokken alt for sent, selvom jeg ikke gider?! Måske jeg inderst inde faktisk godt gider at skrive? Skræmmende tanke, den gør mig vred. Det er jo som at kunne lide at lave lektier!
5. End of the Line
Yes, så er jeg ved at være ved sidste linje. Skønt! Fyraften! På en søndag.
Men Casper... burde du ikke også lige tage at skrive en pladeanmeldelse eller noget?
Det burde jeg jo nok, men det gider jeg ikke, én artikel er hvad der kan presses ud af denne skribent på en uge. Dette bliver sidste linje, i denne uge i hvert fald.