Tegnet mesterværk Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/0a/01/d1/perkeros-19-1441639703.jpg
06. September 2015    

Makkerparret Ahonen og Alare lader sig på ingen måde begrænse af, at tegneserien er et stumt medie, når de fortæller historien om metalbandet Perkeros i tegneserien af samme navn.

Titel
Perkeros - Diabolus in Musica
Label
Forfatter
Karakter
5

De to finske tegneserieskabere J.P. Ahonen og K.P. Alares har en naturlig og sund interesse for heavy metal, og det har de knoklet i syv år med at kunne kombinere i fortællingen om Akseli, guitarist og forsanger, og hans kamp for et gennembrud med det progressive metalband Perkeros.

Akseli kæmper også med kæresten Jatta, der mener, at tiden er til, at han fordyber sig mere i studiet og lægger musikken på hylden. Det forstår man måske godt, når man ser på, at Perkeros stadig kun har lavet en demo, der på tredje måned venter på et cover, og ikke engang har spillet en koncert. Demoen får heller ikke pæne ord på vejen, og ubarmhjertige bloggere kalder Akselis hjertebarn for fattigmands-Porcupine Tree og uddeler drøje hug til netop hans vokal.

Først da kebabjointekspedienten Aydin kommer ind over og gør Perkeros til en kvintet, begynder der at ske noget i karrieren. Men det kræver hårdere arbejde, og Akseli forsvinder længere ind i musikken, mens Jatta ser frusteret til fra sidelinjen. Det kunne blive til et meget forudsigeligt drama om kærlighed, fordi bandets kønne keyboardspiller Lilja sætter jalousien i gang.

’Perkeros’ har dog ikke undertitlen ’Diabolus in Musica’ for sjov skyld. Det, som hæver fortællingen til et fremragende værk, er formidlingen af kærligheden til musikken og den næsten trancelignende forelskede tilstand, som både udøvere og lyttere kan komme i. Ahonen og Alare forstår med fantastiske illustrationer at gøre Akselis virkelighedsflugt ind i metal utroligt vedkommende og overbevisende – hvilket er noget af en præstation at tegne, når man ikke kan lade læseren høre en eneste tone. Som da Aydin er til sin første audition i Perkeros, og han forvandler sig til et frådende slangemonster, der truer med at fortære Akseli i musikken.

Der leges overlegent med det på en gang jordnære ved en undergrundskultur i en større finsk by, men samtidig kan det sagtens være en ægte bjørn, som spiller trommer, og en flere hundrede år gammel Gandalf-lignende munk som styrer bassen – uden at det på nogen måde giver troværdighedsproblemer.

Til at understøtte en dygtigt sammensat historie har den finske duo valgt en tegnestil, som har et fransk snit, hvor rammerne holdes på klassisk vis. Dog kun indtil musikken spiller, hvor et vanvittigt kaos udfolder sig, og læseretningen ikke længere giver sig selv, men netop bruges til at understrege det ukontrollerede virvar, der opstår til de mest intense koncerter. Og det er her, Ahonen og Alare for alvor brillerer, når de bruger tegneseriemediet til at udtrykke følelsen af, at det rette band og den rette musik ophæver tid og sted.

’Perkeros’ er et værk, der bør læses af alle musikelskere, og ikke kun metalfans, men selvfølgelig vil indædte dyrkere af de udvalgtes genre få et ekstra kick ud af skildringen af pandamalede black metallere og hele scenariet, hvor omverdenen ikke rigtig forstår musikken, selvom der gøres et venligt forsøg.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her