CPH:DOX - Super Duper Alice Cooper Populær

http://www.devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/84/5b/8d/super-duper-49-1414949837.jpeg
02. November 2014    

Forrygende og fængende dokumentar går bag om Alice Coopers forvandling fra menneske til misbrugsmonster, da han var klodens største rockstjerne i 1970’erne.

Kunstner
Titel
Super Duper Alice Cooper
Karakter
5

”Salvador Dalí med el-guitarer,” lyder det om den legendariske musiker i Sam Dunns dokumentar.

Sammenligningen af fænomenet Alice Cooper med den spanske surrealist maler et ganske passende billede af, hvordan verden oplevede den nu 66-årige sanger, da shock-rockeren med det borgerlige navn Vincent Damon Furnier som ung mand tog USA med storm i starten af 1970’erne.

I dag forbinder de fleste muligvis Alice Cooper med kæmpehittet ’Poison’ fra 1989, men små tyve år tidligere var han, med sine egne ord i filmen, klodens største rockstjerne.

Dengang Alice Cooper var et bandnavn – fundet på i et syretrip, som filmen underholdende fortæller historien bag – og gruppen forargede med deres spektakulære sceneshow, hvor frontmanden i bizarre outfits både kælede med slanger, blev hængt og henrettet i en guillotine – de velkendte tricks, han 40 år senere stadig begejstrer publikum med.

I ’Super Duper Alice Cooper’ når vi aldrig til nutiden. Faktisk når vi ikke engang til perioden med ’Poison’ og hans store comeback i start-90’erne. Sådan må der nødvendigvis vælges til og fra om rock-stjerner, der stadig er still going strong efter fire årtier. Sam Dunn vælger at stoppe ved Halloween i 1986, hvor Alice Cooper gav sin første koncert i ædru og clean tilstand.

I stedet får vi historien om, hvordan Vincent Furnier forsvinder ind i sin karakter, monsteret og ikonet, der næsten tager livet af ham – snarrådigt klippet sammen med mellemteksterne fra stumfilmversionen af 'Dr. Jekyll and Mr. Hyde' fra 1920, som på alle måder beskriver Alice Coopers transformation fra menneske til misbrugsmonster.

Han fødes som præstesøn i 1948 i Detroit, flytter til Phoenix, fordi kulden i fødebyen er for hård ved hans astmaplagede krop, inspireret (som alle andre) af The Beatles bliver han musiker, flytter med bandet (som alle andre) til Los Angeles for at slå igennem og leve drømmen ud. De kommer hurtigt under Frank Zappas vinger, men i Hollywoods hippiemiljø bliver de stemplet som et forhadt freakshow.

I stedet bliver de helte i øjnene på arbejderklassens ligesindede unge i rockbyen Detroit, møder 70’ernes vigtigste rockproducer Bob Ezrin, og bliver stjerner overnight med hitsinglen ’I’m Eighteen’ i 1971, der bliver efterfulgt af klassikeren ’School’s Out’.

Så går det ellers stærkt for ”Coop”, som Frank Sinatra kalder ham.

Alice Cooper er alle vegne: I radioen og i tv, hvor han, til de øvrige bandmedlemmers misundelse, optræder i alt fra The Bill Carson  Show (datidens David Letterman) til The Muppet Show. Alice Cooper krakelerer som band, og hovedpersonen går solo med sin persona på hovedværket ’Welcome to My Nightmare’ i 1975. Pladen, der hverken gør berømmelsen eller det tilsnigende misbrug mindre. Først er det alkoholen. Sidenhen kokainen.

Vi ser frygtelige optagelser af et opløst menneske, der er fanget i Fandens hvide pulvergreb. Vi har set de her optagelser før. På den måde er der såmænd intet nyt at hente for fans af Alice Cooper i Sam Dunns beretning. Instruktøren, der brød igennem med den underholdende gonzo-dokumentar ’A Headbangers Journey’ i 2005, forstår til gengæld at fortælle historien med fabulerende fart.

Vi ser aldrig Alice Cooper, Bob Ezrin, Iggy Pop ellers Twisted Sisters Dee Snider blandt øvrige medvirkende sidde klichéfuldt ved mixerpulten og ævle løs. Faktisk får vi ikke serveret en ene eneste optagelse af filmens fortællere. Vi hører dem kun som voice over til den sprudlende billedside, hvor ’Dr. Jekyll and Mr. Hyde’, fotos, koncert- og arkivoptagelser er blandet sammen som tegneserie, syretrip og scrapbog. 

Det er en forrygende og fængende fremstilling af et sympatisk menneske fanget i en destruktivt dualistisk tilværelse, der starter som drøm og ender som et mareridt.

Vises fredag 7. november 21.30 i Cinemateket, hvor baren vil være åben før og efter visningen. 

Vises desuden mandag 10. november 22.30 i Empire Bio og fredag 14. november 21.30 i Palads.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her