Rock’n’Roll for de få

Fremmødet på Christianias Loppen var pinligt, men The Datsuns var ligeglade og trykkede en fed koncert af. New Zealands The Datsuns er vendt tilbage med et ganske hæderligt 3. album, som man kunne læse i forrige nummer af Heavyjam. Det store spørgsmål var så, om bandet også kunne gøre et ordentligt comeback på scenen efter den skuffende koncert i Pumpehuset for knap to år siden?

Inden kvartetten fik lov at bevise, at de også har noget tilbage live, var scenen dog overladt til de danske opkomlinge, The Magic Bullet Theory, som at dømme ud fra klippene på deres hjemmeside, nok skulle blive et ganske interessant bekendtskab.


Ægte bakkenbarter

Det blev de ikke. Klichéfyldt garagerock var hvad man blev budt. Det kunne såmænd have været fint nok, men det var som om, hvert omkvæd var en anelse for leflende for popradiostationerne. Dem (omkvædene) var der i hvert fald mere Saybia end Stooges over…!

Bemærkelsesværdigt var det dog, at bandet trak endnu flere publikummer frem mod scenen, end Datsuns formåede som hovednavn. Men et 45-50 minutters langt opvarmningssæt, Magic Bullet Theory!?? Hjem og læs på lektien.


Fuld fart på

Så var det nærmest forløsende, da Datsuns endelig gik på scenen, givende den fuld gas fra minut nr. 1 med det nye hit ”Who Are You Stamping Your Foot For?”. Og det var med en sædvanligt hyperaktiv Dolf de Datsun i front, mens den karseklippede afløser for den bortfaldne Matt Datsun også klarede tjansen bag tønderne fint.

Datsuns’ nye album, ”Smoke & Mirrors” er først lige blevet udsendt herhjemme sidste mandag. Med det in mente kan det godt undre en anelse, at bandet – i bedste Iron Maiden-stil - havde valgt at anbringe hele syv ud af 10 af det nye albums sange på sætlisten. Men respekt for manglen på lefleriet for masserne!

Det beskedent fremmødte publikum måbede da også mere, end de flippede ud til disse sange, men det blev der straks lavet om på med moshpit og hvad dertil hører da ”MF from Hell” og ”Blacken My Thumb” blev luftet tidligt i sættet.

En anden fornuftig ting er, at de lækre danske tøser åbenbart er mere ”rock’n’roll” end os grimme danske mænd. I hvert fald var de tæt på at være i overtal denne aften, hvor Københavns rockfans åbenbart havde valgt blækregning og tidlig sengetid til fordel for høj pigtrådsmusik.

Igen var højdepunktet coveret af Misfits-klassikeren ”Where Eagles Dare”, og over en Jameson-whisky efter koncerten, forklarede Dolf de Datsun undertegnede, at den er med i sættet hver gang som en tribute til et afdødt familiemedlem, hvis favoritsang netop var denne.

Jo, Datsuns klarede det meget bedre end i Pumpehuset. Denne aften lignede de et band, der bare godt kan lide at spille fed tråd – uanset antallet af publikummer. Det havde med andre ord ingen betydning, at størstedelen af de danske fans tilsyneladende har vendt dem ryggen.