Historisk midnatsmesse Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/33/5e/15/black-sabbath-B2A6146-95-1467106390.jpg
26. Juni 2016    

De første satte punktum som de største. Black Sabbath skrev sig ind i Copenhells historie med en magisk midnatsmesse.

Dato
24-06-2016
Trackliste
1. Black Sabbath
2 Fairies Wear Boots
3. After Forever
4. Into the Void
5. Snowblind
6. War Pigs
7. Behind the Wall of Sleep
8. N.I.B.
9. Iron Man
10. Dirty Women
11. Children of the Grave
Ekstra:
12. Paranoid
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest (1-4) Jacob Dinesen (5-8)
Karakter
5

De stod her første gang som bluesbandet Earth i 1969.

Året efter var de tilbage under et nyt navn – og spillede heavy metal.

Havde nogen sagt til de fire unge briter, at de 46 år senere ville stå her igen og spille de samme numre, havde de nok blot kvitteret med hovedrysten og et "Fuck off, mate!"

Ingen krystalkugle har været dyb nok til at kunne forudse noget så absurd som deres fremtid.

Den ene har overlevet årtier med kamikaze-druk, kokain og piller. Den anden har overlevet cancer og har det stadig. Den tredje blev anholdt efter et barslagsmål for blot få måneder siden. Den fjerde er der ikke.

Men Black Sabbath var her alligevel. Næsten fem årtier siden den første visit. På scenen for sidste gang i Danmark. Endda på det bedste tænkelige sted.

Det er muligt, at musikken var en tand bedre leveret i Forum i 2013. Men Frederiksbergs ulidelige betonklods kan ikke konkurrere med 20.000 metalfans samlet i nattens mørke til magisk midnatsmesse på Copenhell.

For Satan, hvor var det stort at stå forenet i generationer, samlet for at sige farvel til tre fjerdedele af den kvartet, der åbnede porten til musikhistoriens mørkeste afkrog.

Her hvor lyden af tre tunge toner var nok til at skabe den helt særlige stemning i de første mange minutter på debutpladens diabolske åbningsnummer.

De samme dystre toner, der øjeblikkeligt skabte kollektiv kuldegysning, da de rungede højt ud over Copenhell, og en kutteklædt sort skikkelse åbenbarede sig midt på scenen og med dæmonisk røst cementerede, hvorfor han med rette bærer titlen The Prince of Darkness.

Hvis Mötorhead og Lemmy er (selv i døden kommer han aldrig i datid) definitionen på rock 'n' roll, så vil Ozzy for evigt stå som heavy metals sorteste shaman.

Grunden efterlod han, Tony Iommi og Geezer Butler ingen tvivl om. De har det hele. Gav publikum det hele. I 90 minutter skåret ind til benet uden knaldperler og billigt gejl.

Ingen af de tre lod egoerne fylde for meget. Bemærkningerne var få mellem numrene. Lejesvenden Tommy Clufetos' trommesolo var overflødig.

Ellers talte musikken – lidt for lavt desværre – for sig selv og understregede igennem nummer efter nummer, hvor fremragende musikere, de hver især er.

'Technical Ecstasy' var et udskældt album, da det udkom i 1976. Er det stadig. Men lyt lige igen. Iommi har leveret karrierens måske bedste soli på den plade. Og gør det stadigvæk. Det var en fuldendt triumf, da hans voksproteser (manden mistede som bekendt led på tre fingre i en ulykke for 50 år siden) gled rundt på strengene og tryllede festivalens svedigste solo frem i 'Dirty Women'.

Geezer Butler gør ikke meget væsen af sig. Det behøver han heller ikke, når han kan tryllebinde alt og alle med sine fingre, der fuldendte en maraton på bassen. Højdepunktet kom naturligvis under den djævelske hymne 'N.I.B.'

Manden i midten har mange moret sig over igennem tiden. Fra han var klovnen i folkeskolen til klovnen i sit eget tv-show.

Det sidste har vi for længst tilgivet ham for.

For nok har han altid haft trang til at være sine koner utro. Men musikken har han aldrig svigtet. Eller sine fans.

Misbrug, livskriser i kø, en medtaget krop og en slidt stemme. 67-årige Ozzy har ikke gjort livet nemt for sig selv.  Men ved I hvad? Han har altid stillet sig op på den scene, også selvom han knap nok har været i stand til at stå på den. Og de halve historier om, at han ikke kan synge, holder ikke.

For så havde Ozzy Osbourne simpelthen ikke stået på den scene som en af de største igennem snart 50 år.

Det er muligt, at han fysisk ikke længere kan komme op i de høje toner i materialet på de fremragende plader som 'Sabbath Bloody Sabbath' og 'Sabotage'.

Men han synger stadig med en melankoli, som ingen andre kommer i nærheden af.

Hårene rejste sig simpelthen, mens støvregnen faldt fra den mørke himmel under 'Snowblind's mellemstykke – "My eyes are blind but I can see / The snowflakes glisten on the tree / The sun no longer sets me free / I feel the snowflakes freezing me" – sang Ozzy suverænt i nummeret om kokain – indspillet på kokain.

Nej, det gik ikke stille for sig i 70'erne. Perioden, vi kun fik musik fra på Copenhell. Hvor numre som 'Iron Man' og 'Children of the Grave' faldt tungere end de tordenskrald, der prægede festivalens første dag under Scorpions' koncert. Tyskerne skuffede ikke. Der var mange, som ikke skuffede på årets Copenhell.

Men Black Sabbath kom ikke bare forbi som metalhistoriens første – de lukkede også festivalen som de største.

Læserkommentarer

Glimrende opvarmning til Red Warszawa ;-)

Helt i top

Glimrende opvarmning til Red Warszawa ;-)