En skuffelse – med historien in mente Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/76/9c/80/-DSF4030-84-1467105139.jpg
27. Juni 2016    

Atter ramte kadaveret fra Tyskland som et massivt og velspillende band, men vor anmelder mener, at der var et enkelt skår i oplevelsen, hvorfor den vante topkarakter til bandet må udeblive.

Kunstner
Dato
24-06-2016
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

De tyske stenerrockere i Kadavar er ikke sjældne gæster på dansk jord, og når bandet så har været her, har det været til stor begejstring hos Devilutions anmeldere. Anmeldte koncerter i 2013, 2014 og 2015 gav alle karakteren 5 ud af 5, og det har været til koncerter, hvor bandets gunst hus publikum er tydelig, men hvor altså også mavesure anmeldere har kunnet overvindes til at lade sig imponere over det gennemførte rockensemble. 

På Copenhell var bandet også kommet for at imponere. Tyskerne, der også visuelt virkelig er nogle seje rockere, har som trio fundet en god måde at præsentere sig på en ligeværdig måde. Trommesættet er trukket frem, og det er fedt, for Christoph Bartelt er et hårdslående bæst og interessant at se på, når han smadrer sine tønder, som var det bøller fra barndommen, der skulle sættes på plads for fortidens synder.

Mere Lindemann – mindre ølkor
Kadavar havde en tung, fed retrolyd, der osede af oldschool på en måde, der ikke blot var en kopi, men også en kærlighedserklæring til hårdrockens psykedeliske og stenede variant. Det blev en sand rockfest, men ærgerligt var det dog, at forsanger Christoph "Lupus" Lindemanns vokal ikke gik lige så tydeligt igennem i denne live-situation som på pladerne. Det var, som om fokus var på det samtidige guitarspil, og nogle gange sang han i en for stor afstand fra mikrofonen, mens han andre gange nærmest bare mumlede i skægget.

På de forreste rækker betød det med vokalen dog mindre, for her kunne det energiske publikum nemlig ordene selv. Det ændrer dog ikke på, at det nu havde været så meget mere federe med tyskerens servering af de engelsksprogede tekster i stedet for ølkorsvokalen i skumringstiden på fredagens Copenhell. Vokalfremførelsen blev som en slags effekt, der understregede den mere psykedeliske og hallucinerende side af tyskernes stil, men det blev så på bekostning af den del, der hænger mere fast i den hårdere rock.

Savnet af mere af Lindemanns vokal i mixet tog i hvert fald toppen af denne anmelders ellers glimrende oplevelse på Pandæmonium-scenen, og jeg kan ikke følge trop med de mange topkarakterer for bandets livepræstationer beskrevet her på sitet. Sorry, guys. Men det var stadig en overordentlig solid koncert.

 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her