Hyggeaften med forældrenes værste mareridt Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/00/eb/49/shopped900-72A7005-41-1528149190.jpg
04. Juni 2018    

Chokeffekterne blev lagt på hylden til fordel for et solidt spillet show, hvor Manson gav publikum, hvad de ville have, og gjorde det smilende og tæt på topformen.

Titel
+ Myrkur
Dato
04-06-2018
Trackliste
1. Irresponsible Hate Anthem
2. Angel With the Scabbed Wings
3. Deep Six
4. This Is the New Shit
5. Disposable Teens
6. mOBSCENE
7. Kill4Me
8. Rock Is Dead
9. The Dope Show
10. Sweet Dreams (Are Made of This) (cover)
11. Say10

12. Antichrist Superstar
13. The Beautiful People
14. Cry Little Sister (cover)
Koncertarrangør
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Forfatter
Karakter
4

Marilyn Manson er en jævnlig gæst på disse breddegrader, og det var ikke mere end otte måneder siden, han sidst optrådte i Danmark. Ikke desto mindre var det et stort set udsolgt Scandinavian Congress Center i Aarhus, der en steghed juniaften gjorde klar til at tage imod den aldrende chok-rocker. Aftenens support var danske Myrkur, hvis atmosfæriske, folkede black metal umiddelbart virkede som en noget aparte sammensætning med Mansons noget mere lettilgængelige fortolkning af metallen.

Lydteknikerne gjorde ikke noget for at gøre opgaven at varme publikum op nemmere for Myrkur. Guitaren lå ubegribeligt lavt i lydbilledet, og man skulle virkelig anstrenge sig for at fornemme, at der faktisk var et guitarspor nede i den grød, som lå halvt begravet under Myrkurs høje vokal og de alt for opskruede trommer. Der blev allernådigst skruet lidt op for guitaren i anden halvdel af bandets halvtimes-sæt, men kombinationen af en manglende guitarbund og det faktum, at Myrkur havde fjernet alle skrigende vokaler fra sættet resulterede i, at det metalliske input fra bandet var til at overse. Det virkede mere som et aparte Eurovision-indslag end en egentlig metalkoncert. Publikum tog dog overraskende godt imod Myrkur, så selv om det var et band langt fra topformen, udfyldte de tilsyneladende deres rolle som supportband udmærket.

Mindre chok-effekt og mere substans

Marilyn Manson selv ved formentlig godt, at hans kompositoriske heyday ligger nogle år tilbage efterhånden. Således var det den aggressive åbner ’Irresponsible Hate Anthem’ fra hovedværket ’Antichrist Superstar’ fra 1996, der sparkede koncerten i gang. Hele sættet bar i øvrigt præg af, at fokus var på de tidligste fem plader, mens de seneste fem blot var repræsenteret med tre sange. Sceneopsætningen var befriende simpel og uden alt for mange unødvendige udstyrsstykker og pynt, der tog fokus. Blot tre musikere der gjorde, hvad de skulle samt chefen selv i midten, der iført Peter Lundin-maling i hovedet dirigerede publikum efter behag.

Manson selv er et nøk fra at fylde 50 år, og det er tydeligt at den noget korpulente chok-rocker ikke er i stand til at fare rundt på scenen i samme grad, som han kunne for 10-15 år siden. Til gengæld er fokus på at fremføre sangene så knivskarpt og præcist som overhovedet muligt, hvilket er befriende i forhold til tidligere, hvor der også lige har skullet findes plads i sættet til at smadre et trommesæt og noget baggear for at skræmme den del af publikum, der stadig måtte synes, at Manson er kontroversiel og grænseoverskridende.

Og Marilyn Manson har bagkataloget til sagtens at kunne spille en koncert med fokus på det gode humør og fællessangen. ’This Is the New Shit’, ’Disposable Teens’, ’mOBSCENE’ og ’Rock Is Dead’ fik med største lethed salen til at koge, inden Eurythmics-coveret ’Sweet Dreams’ fik samtlige stemmer i salen til at skråle med. Sangeren selv syntes også at ose af overskud. Trods det mindre irritationsmoment, som adskillige kostumeskift udgjorde, var der mere smil end ondskab over aftenens koncert, ikke mindst da Manson greb en BH, der blev kastet på scenen, i luften, tørrede ansigtet af i skidtet og tyrede den tilbage til folket til publikums store begejstring.

Hittet ’The Beautiful People’ blev koncertens naturlige klimaks, inden et halvslattent cover af ’Cry Little Sister’ fra firser-kultfilmen ’The Lost Boys’ trak publikum lidt ned på gulvet igen. En relativt kort koncert på under halvanden time kunne nemt have været et par numre længere, ikke mindst med Marilyn Mansons bagkatalog in mente, men aftenen endte dog som en solid præstation fra det aldrende ikon og hans kompetente backingband. Publikum blev mætte uden at blive stopfodret, og Marilyn Manson beviste at han, selv på sine ældre dage, stadig formår at skabe en fest med masser af kant og sund aggression.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her