WOA'16: Fængslende stemning Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/48/05/2b/-XSF7037-66-1470902917.jpg
09. August 2016    

Alcest er bestemt ikke for enhver, men fredag aften på Wacken blev det til en stemningsfuld koncert, hvor fans af bandet blev trakteret med lækkerier.

Kunstner
Dato
05-08-2016
Trackliste
1. Écailles de lune - Part 1
2. Écailles de lune - Part 2
3. Autre temps
4. Percées de lumière
5. Là où naissent les couleurs nouvelles
6. Délivrance
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Ligesom om torsdagen tilbragte vi også en del af aftenen ude i teltet om fredagen. Den første af tre på hinanden følgende koncerter var med franske Alcest, hvis aparte fortolkning af black metal har kastet alverdens genrebetegnelser efter dem. Denne aften vil vi nøjes med at kalde det drømmende metal. For det var lige til drømmene. Denne anmelder havde hevet en makker med i teltet og bestak ham med en kold øl fra baren for at give Alcest en chance.

Da Alcest gik på scenen, vendte han sig om mod undertegnede efter 30 sekunder og sagde: 'Du tager pis på mig, gør du ikke?'

Alcest var blevet solgt som black metal, og sådan startede koncerten bestemt ikke. Det var deres mere afdæmpede og melodiske materiale, der blev luftet. Vi skulle en lille halv time ind, før de for alvor åbnede for den snerrende vokal og det lidt hårdere tempo. Det gjorde dog ikke noget. For teltet var fyldt, og de fremmødte nød seancen. For bevares, Alcest var mere shoegazer end black denne aften, men det var vellydende og fængende.

Der skabes en nærmest behagelig, intens atmosfære, hvor bandet dikterer tempoet. Taktstokken føres ubesværet og elegant af Neige mens han har Winterhalter på trommerne til at tage sig af rytmen. Duoen får hjælp af Zero og Indria på guitar og bas, når de spiller koncerter, og samlet er Alcest på scenen et yderst behageligt selskab at være i.

Det er vanskeligt at få transporteret energien til koncerten ned på papir, men læserne må stole på denne anmelder, når han siger, at det var en af Wacken Open Airs bedste koncerter i 2016. Lytteren blev nærmest suget ind i højttalerne, da Neige åbnede munden og tog livtag med noget af det mere specielle musik, der findes i den ekstreme genre. Ikke ekstremt på den hurtige, voldsomme, vanvittige og aggressive måde, men ekstremt på den outrerede, svært tilgængelige og udefinerbare måde. Alcest udfordrer hver aften deres publikum til at smide normerne, lægge de forudindtagede meninger om, hvordan en genre skal lyde, og bare lade sig bære af stemningen, musikken og følelserne.

Alcest formåede netop at gøre disse ting fredag aften på Wacken Open Air. De forvandlede for en stund teltet til et sted, hvor tusindvis af mennesker mediterede sammen med Neige. Er man i tvivl om, hvordan den slags lyder, og var man ikke selv til stede, så kan man med fordel lytte til Alcests seneste to plader 'Les Voyages de l'Âme' fra 2012 og 'Shelter' fra 2014.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her