Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

C.O.C. møder Hellacopters

Populær
Updated
C.O.C. møder Hellacopters
Voldswingende heavy rock fra den amerikanske sekstet Maylene and the Sons of Disaster. Men lige så kompliceret bandnavnet er, lige så enkel er musikken på den kun anden skive, "II", fra Maylene and the Sons of Disaster. Albummet er et væld af voldswingende riffs, en smule i stil med Corrosion Of Conformitys sydstatsmetal og The Hellacopters rock’n’metal, men med en til tider fed, beskidt vokal, når der ikke er dømt mere "normal" sang. Sekstetten har dog også sans for fede rockende leadguitarer, til at pynte på lydbilledet af tre energiske energiladede rytmespader.

Den meget meget intense plade er afstemt godt og rummer en god blanding af bluesede ballader og lige-ud-ad-landevejenagtige numre, som fænger fra første powerakkord, og dermed fremstår "II" som en meget hel og fuldbyrdet indspilning, og som sådan har har pladen ikke nogle svage punkter i form af dødvande eller monotoni, hvilket må siges at være noget af en bedrift for så ungt et band.

Som en ekstra kuriositet er skiven baseret på én lang koncepthistorie om gangsteren Ma Barkers liv i de brølende 1920'ere og 1930'ere, og det giver sangene, der ellers rummer af sprudlende spontanitet og fandenivoldskhed, en ekstra dimension, og viser tegn på en yderst gennemtænkt udgivelse.

Titel
II
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
4