Drengene er blevet til mænd
Populær
Updated
Vi anmelder AOR-bandet Shy. Første gang, jeg stiftede bekendtskab med drengene i britiske Shy (og da var de drenge!) (... og det var du vist osse, Schmidt! - Red.), var tilbage i 1987, da de i Valby Hallen varmede for Gary Moore på hans sidste hard-rock tour ("After The War" touren), inden han gik over til de evige jagtmarker som bluesguitarist. Dengang var Shy en flok unge knægte med højt hår, attitude og energisk hard rock, og jeg strøg straks ud og erhvervede mig deres tredje LP, "Excess All Areas", som viste sig at være en ret fed, melodisk hard rock-skive.
Siden hørte jeg ikke mere til Shy - lige indtil jeg for ganske nylig fik deres tiende album siden debuten i 1983 ind ad døren! Drengene er blevet til mænd - på den lidt kedelige måde. Mens jeg godt kan lide Korn (og selvfølgelig også noget af det mere bløde hard rock), er det tydeligt, at drengene i Shy nu dyrker en speciel forkærlighed for de amerikanske AOR-guder, Journey (AOR: Adult Oriented Rock). Og sanger Tony Mills lyder i dén grad som Journeys navnkundige frontman Steve Perry, og resten af musikken lyder sgu også som Journey. Men uden samme storladne og sikre hitkvalitet.
Shy holder sig i gang med gedigen AOR med gedigen sang, gedigene guitarer og okay energi, når man tager i betragtning, at mændene gerne vil tage det nogenlunde stille og roligt. Nu lyder det, som om jeg smadrer dem totalt. Men det er faktisk ikke meningen. Som AOR-album i 2005 er "Sunset and Vine" ganske glimrende, og er man til dén del af rockbolledejen, kommer man slet ikke til skade ved at investere i dette fine, melodiske værk. Men er man til metal, skal man nok holde sig rigtig, rigtig langt væk.
Karakteren er givet i forhold til genren AOR.
Siden hørte jeg ikke mere til Shy - lige indtil jeg for ganske nylig fik deres tiende album siden debuten i 1983 ind ad døren! Drengene er blevet til mænd - på den lidt kedelige måde. Mens jeg godt kan lide Korn (og selvfølgelig også noget af det mere bløde hard rock), er det tydeligt, at drengene i Shy nu dyrker en speciel forkærlighed for de amerikanske AOR-guder, Journey (AOR: Adult Oriented Rock). Og sanger Tony Mills lyder i dén grad som Journeys navnkundige frontman Steve Perry, og resten af musikken lyder sgu også som Journey. Men uden samme storladne og sikre hitkvalitet.
Shy holder sig i gang med gedigen AOR med gedigen sang, gedigene guitarer og okay energi, når man tager i betragtning, at mændene gerne vil tage det nogenlunde stille og roligt. Nu lyder det, som om jeg smadrer dem totalt. Men det er faktisk ikke meningen. Som AOR-album i 2005 er "Sunset and Vine" ganske glimrende, og er man til dén del af rockbolledejen, kommer man slet ikke til skade ved at investere i dette fine, melodiske værk. Men er man til metal, skal man nok holde sig rigtig, rigtig langt væk.
Karakteren er givet i forhold til genren AOR.
