Dejlig dansk død

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/f3/eb/08/Invoker-95-1510913239.jpg
17. November 2017    

Tre år efter debuten er Billy Boy in Poison klar med deres overbevisende opfølger, 'Invoker'.

Titel
Invoker
Trackliste
Absolution
Iron Grip
Divided State of Mind
Morcar
A Walk on Broken Bones
Exodus
Glaciers
Mara
Black Gold
Karakter
4

Billy Boy in Poison har spøgt i kulissen, siden bandet blev grundlagt i 2005. Fem år efter udkom bandets første ep, ’Pedition’, der viste gode takter og sans for sangskrivning. Yderligere tre år skulle der gå, før debutalbummet ’Watchers’ udkom. En interessant plade, der viste evner udi dødsmetal, men ikke helt levede op til forventningerne. Det gør ’Invoker’ til gengæld. 

Danskernes andet album er på mange måder en tour de force i groovy dødsmetal. Pladen er ingen musikalsk revolution, men til gengæld er der tale om godt håndværk. Allerede fra første nummer, ’Absolution’, bliver man som lytter trukket ind i et mørkt og brutalt univers, der både er fængende og bombastisk. Et univers, der er svært at slippe.

Der spilles men mange virkemidler og med elementer fra andre genrer, og det giver pladen et ekstra pust af liv. Et nummer som for eksempel ’Iron Grip’ lugter langt væk af Gojira, på den gode måde. Især de indledende, bastante riff skaber associationer. Det gør den efterfølgende og svulstige ’Divided State of Mind’ også. Her er det dog i en mere deathcore-orienteret retning, hvor især indledningen minder om den tilsvarende passage i australske Thy Art Is Murders ’Slaves Beyond Death’ – uden at det dog bliver helt så brutalt. 

De første tre numre er gode, mens ’Morcar’ er rigtig god. Her spiller kvintetten for alvor med musklerne. Sammen med ’Exodus’ er det pladens absolut bedste numre. Generelt er sangskrivningen på ’Invoker’ af høj kvalitet. Nuvel, de sidste par numre holder ikke helt samme høje kaliber som resten af pladen, men generelt skal bandet have ros for at skabe en musikalsk rød tråd, for at engagere lytteren og meget sjældent blive kedelig standard-hygge-død. 

Musikalsk er Billy Boy in Poison vokset. Især forsanger Hjalte Sejr Bertelsen imponerer. Den brutale vokal har endnu mere pondus end tidligere og er samtidig variereret. Lige fra det dødstunge growl til de lysere fraseringer og endda en smule squeals. En faktor, der generelt giver ’Invoker’ et langt mere varieret udtryk end tidligere. Vokalen og et utal af solide riff er grundstenen for de mange gode sange, der er at finde på ’Invoker’.

Billy Boy in Poison tager et stort skridt fremad med deres anden plade. En plade ,der er rig på gode skæringer og har en international klang, der snildt kan matche flere af de store udenlandske navne i kategorien. 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her