Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Når sjælen får lov at dvæle

Updated
Blood and Sun - Ochre (& the collected EPs)
Luke Tromiczak (Blood and Sun)

Americanaen flyder tykt i Luke Tromiczaks årer, og den seneste bedrift fra soloprojektet Blood and Sun er stedet at starte for nytilkomne til hans dunkle sind.

Titel
Ochre (& the collected EPs)
Dato
31-03-2023
Label
Trackliste
1. Ochre
2. Wellspring
3. Crossroad
4. Crown
5. The Confession
6. At Rest
7. Cain’s Orchard
8. Lavender Letters
9. The Hunt and the Fall
Forfatter
Karakter
4

Det er efterhånden ti år siden, at Tromiczak lagde grundstenene til det, vi i dag kender som Blood and Sun. Et projekt, han driver med et roterende fællesskab af musikere, som på et neofolket bagtæppe er hans platform til at belyse livets mørke sider. Indtil videre med to fuldlængder og et par svært opdrivelige EPer på CV'et, og hvor han med de seneste indspilninger til denne 'Ochre'-EP har valgt bevidst at udgive materialet sammen med de førnævnte, tidligere EP'er, så vi her kan indhylle os i, hvad der rent spilletidsmæssigt svarer til en fuldlængde á 40 minutters materiale indspillet over de sidste syv år.

Personligt er jeg kommet sent ind i Tromiczaks dystre neofolk, men blev hurtigt bjergtaget af den dybe inderlighed, vi herhjemme kender fra Of the Wand & the Moon, som han også har spillet sammen med ved flere lejligheder. Parallellerne er åbenlyse i den spartanske instrumentering, der i al sin væsentlighed er skrevet til akustisk guitar med hans dybe, nærmest messende røst som den bærende drivkraft, mens bas, strygere og keys er nogle af de dominerende virkemidler som tilføjelser til den instrumentelle palet. Hver sang med sin manende, tungsindige drivkraft, men altid med en gennemgående tone, der i dette tilfælde også hjælper denne EP-opsamling til bedre at gå ud i ét som et større hele, selvom noget af materialet går helt tilbage til 2016.

 

Titelnummeret åbner luftigt ud med minimalistisk ranglen og en pulserende bas, hvor dragende synth-figurer underbygger bas-tonerne, mens Tromiczaks repetitive lyrik om at overgive sig til ritualiseret selvopofrelse opbygger de cinematiske lydbilleder, resten af udgivelsen har i vente. En stærk åbner, lidt mere til hans atmosfæriske side med pladens klart længste spilletid på over syv minutter. Ellers er Tromiczak god til at fatte sig i korthed, såsom i den til sammenligning nærmest berusende 'Wellspring', hvor et eksplosivt arrangement og små tilføjelser af latter, råb og rumklang demonstrerer den mere direkte side af Blood and Sun. 'Crossroad' er drevet af trommeslagerens whiskers, der holder pulsen på vej over de nordamerikanske sletter, hvor inspirationen fra åndsfællen David Eugene Edwards fra Wovenhand er åbenlys i Tromiczaks patosladede americana-tone.
Det er mørket og inderligheden, der driver udgivelsen fra start til slut, så hvis du ikke er typen, der har tålmodigheden til at flyde ind i de cinematisk dystre afkroge, så er Blood and Sun i bund og grund ikke for dig. Det afkræver tiden og sindelejet til at give sig hen til den ånd, og hvis du er sådan disponeret er der til gengæld rigelig at komme efter på 'Ochre'. Ikke at alt er lige inspireret – 'Crown' bliver lidt for mondæn og dragger afsted i de samme figurer i knap seks minutter, mens 'Cain's Orchard' nok bare skulle forblevet i glemmebogen ved lejrbålet. 'The Hunt and the Fall' er til gengæld et smukt orkestreret valg til at lukke skiven med supplerende vokal til at forstærke den lyriske fortælling om livets forfald, mens 'The Confession' skærer sig vej ind i hjertekulen som det mest følelsesladede øjeblik undervejs, så det føles som om tiden får lov at stå på standby for en stund.

Luke Tromiczak har masser på hjerte, og hvor hans tidligere Blood and Sun-albums holder sig til en mere konservativ instrumentering, der smitter af på helhedsindtrykket, så er 'Ochre (& the collected EPs)' et godt valg, hvis man foretrækker lidt mere dynamik og afveksling i sin neofolk. En genre, der i forvejen godt kan blive en kende ensformig i strukturen, og her bliver de lyriske fortællinger akkompagneret med tilpas variation til at holde ånden i ave. En bekvemt dyster samling af lydbilleder, befriende frit for den bulder og brag vi ellers normalvis vægter her på nærværende medie, men vi har også behov for at dvæle i mørket i ny og næ.