Alt er næsten, som det plejer at være
Bury Tomorrow har efterhånden skrevet den samme sang i 11 år, og har kun perfektioneret deres tilgang. Således er ’Cannibal’ endnu en stilsikker metalcoreudgivelse og endda med en enkelt mindre udviklingsmæssig overraskelse.
Cannibal
The Grey (VIXI)
Imposter
Better Below
The Agonist
Quake
Gods & Machines
Voice & Truth
Cold Sleep
Dakr, Infinite
Bury Tomorrow har udviklet sig til at være et stilsikkert metalcore-band, der med få undtagelser leverer på et flot niveau hver gang. Englændernes seneste to udgivelser, ’Earthbound’ (2016) og ’Black Flame’ (2018), er begge velkomponerede albums med flere solide og træfsikre skæringer. Til trods for, at Covid-19 situationen udskød udgivelsen af ’Cannibal’, får vi vanen tro en ny plade to år efter forrige udgivelse – og vanen tro af høj kvalitet.
Brødrene Winter-Bates har for længst fundet opskriften, og den giver de sjældent slip på. Det har medført et utal af flotte kompositioner, hvor metalcoren balancerer knivskarpt mellem de klassiske metalcore-vers, båret af Daniel Winter-Bates' bastante brølen og det melodiske omkvæd, vokalmæssigt båret af Jason Camerons smørsang. Det er en opskrift på succes, der har affødt metalcore-klassikere som ’Redeemer’, ’Man on Fire’, ’Last Light’ og ’Black Flame’, for blot at nævne enkelte.
Helt som forventet åbner Bury Tomorrow ’Cannibal’ med endnu et født hit. ’Choke’ er alt, hvad det britiske band står for. Solidt håndværk, nakkebrækkende vers og et vanvittigt sing-along-venligt omkvæd, der bør overbevise selv den mest konservative ’core-skeptiker. Nummeret er definitionen af Bury Tomorrow og en vanlig demonstration af, hvorfor bandets live-koncerter kun bliver bedre og bedre – sætlisten er nær en hitparade.
Det være sagt har bandets notoriske og ekstremt streamlinede tilgang til sangskrivningen naturligvis også sin bagside. Selvom bandet har gennemgået en markant kvalitativ udvikling siden debuten i 2009 sker der ikke meget musikalsk. En ny plade fra Bury Tomorrow er en ny melodisk omgang kvalitets-metalcore, uden at der udforskes alt for meget. Dermed også sagt, at briterne sjældent rigtigt overrasker. Pladen er god, men man kunne godt ønske, at kvintetten turde udforske nogle nye territorier. Især taget i betragtning, at alle medlemmer er særdeles kompetente musikere.
Som nævnt har albummet været på trapperne i et stykke tid. Førstsinglen ’The Grey (VIXI)’ udkom allerede i november sidste år – og siden er det blevet til yderligere fire singler. Blandt disse udmærker ’Choke’ sig sammen med den eminente ’Gods & Machines’ og det sprudlende titelnummer, men ’Cannibal’ er en plade bygget på et stærkt fundament af vellykkede kompositioner.
Således er ’Imposter’ et eksprestog, der fløjter til circlepit, kun stoppet af stærke melodiske stations-omkvæd. På ’The Agonist’ får vi Daniel Winter-Bates i det helt dybe brøl så intenst og indlevende, at man på et splitsekund har groet et macho-overskæg tilsvarende forsangerens.
Det vrimler med gode numre, selvom pladen også har sine fejlskud. Til trods for, at Davyd Winter-Bates stryger om sig med lækre riff-sektioner, og Adam Jackson vanligt lægger en dundrende bund på trommerne, redder det ikke et nummer som ’Better Below’ fra at være lidt små-triviel. Tilsvarende mister bandet lidt momentum på den afsluttende ’Dark, Infinite’, hvor det ikke helt lykkes at sikre den mindeværdige melodi.
Således er Bury Tomorrows sjette fuldlængdeudgivelse endnu en opvisning i, hvordan man skærer solide og ørehængende metalcore-kompositioner. Det hele er ret ligetil og uden de store svinkeærinder. Alligevel lykkes det kvintetten at snige en overraskelse med på ’Cannibal’. Den afdæmpede og post-inspirerede ’Quake’ er en lille perle, der bryder det bastante metalcore-univers med et langsomt, melodiøst og fandens tungt lydbillede. Så meget for udviklingsmæssig tomgang og streamlinet tilgang til sangskrivning.
Overordnet set holder Bury Tomorrow sig dog til kendt territorium, hvorved man sikkert kan kaste sig over ’Cannibal’, hvis man er til bandets lyd eller bare godt kan lide velkomponeret metalcore.