Det syder og bobler fortsat i Syden
Populær
Veteranerne fra Sydstaterne er tilbage i fin form med et overraskende friskt album.
02 One Day at a Time
03 Homegrown
04 Ready to Fly
05 Mississippi Blood
06 Good Teacher
07 Something to Live
08 Life's Twisted
09 Nothing Comes Easy
10 Honey Hole
11 Start Livin' Life Again
12 Poor Man's Dream
Southern rock- (eller, som nogle gange benævnt her i landet, ”sydstatsrock”-) -bandet Lynyrd Skynyrd har haft mere modgang en de fleste bands.
Stiftet i slutningen af 60’erne slog bandet endelig helt igennem i USA i midt-70’erne. Men umiddelbart efter udgivelsen - helt præcis tre dage - af bandets 5. album, 'Street Survivors' styrtede bandet ned med deres chartrede fly, hvor bandets sanger Ronnie Van Zandt, den ene af de tre guitarister, Steve Gaines, samt korsangerinden Cassie Gaines, Steve Gaines' søster, alle blev dræbt.
Bandet lå herefter stille i en årrække.
I 1987 blev bandet gendannet med Ronnies lillebror Johnny Van Zant som ny vokalist – men uden guitaristen Allen Collins, som var blevet lam efter et trafikuheld året forinden. Han døde i 1991.
Bandet har været ret aktivt lige siden gendannelsen i 1987, men skæbnen har forfulgt dem. Trommeslageren Artimus Pyle røg ud af bandet pga. alkohol- og narkotikamisbrug, og fik siden en dom for pædofili (en dom, der dog er omstridt af et af de formodede ofre), bassisten Leon Wilkinson døde i 2001 og keyboardspilleren Billy Powell døde i 2009.
Og så var der én
I dag er der kun guitaristen Rossington Collins tilbage. Men med på guitar er så også kommet et andet southern rock-idol i form af Rickey Medlocke, som tidligere var sanger og guitarist i Blackfoot.
Desværre har den ”nye” sanger Johnny Van Zant noget svært ved at lægge storebror i graven. Igennem årene har han bl.a. optrådt i en skjorte prydet af Ronnies kontrafej.
Men til den nye udgivelse! – Og ja, i titelnummeret er der endnu en gang tilløb til, at lillebror skal fortælle, hvor fantastisk en storebror, han har haft. Ret patetisk. Men der er altså også en masse fin musik på albummet.
Der er ballader, og der er countryinspirationer – MEN der er så sandelig også fremragende uptempo-sange, hvor bandet viser værdien af at have tre guitarister, hvor der ofte samtidig optræder en slideguitar, en rytme- og en sologuitar, som giver et helt speciel lydbillede.
Cruiser-ROCK
Af albummets sange kan fremhæves – titelsangen 'Last of a Dyin´ Breed', 'Homegrown', 'Mississippi Blood', og 'Good Teacher'.
Titelsangen starter med en slideguitar, der umiskendelig lyder som noget fra et Led Zeppelin-nummer, hvorefter en fedt svingende rytme sætter i gang sammen med herligt fede trippelguitarer.
'Homegrown' sætter i gang med noget, der kunne minde om AC/DC, inden det kører over i en hårdt pumpende rocksang krydret med forvrænget sang i omkvæd og tilsat flere soli.
'Mississippi Blood' starter sådan lidt country/rockabilly/blues-agtigt med banjo og det hele, lidt som når Van Halen flipper ud i 'Ice Cream Man' e.l., inden sangen kører over i noget hårdt pumpet swampagtigt noget.
'Good Teacher' har igen et fint riff, hvor de tre guitarer skiftes til at byde sig til, hen over den pumpende rytme. Et Skynyrd-nummer af den mere moderne slags.
En opsummmering kan herefter lyde: Lynyrd Skynyrd er rigtig amerikansk hard rock – sådan noget, som er fedt at høre på autostereoen, når man cruiser ud ad motorvejen