’The End, So Far’ er en tiltrængt streg i sandet for et band, der har haft succes med at snyde os til at tro, at middelmådighed og gentagelse er ensbetydende med kvalitet.
Gennem Triviums 22 årige levetid, har amerikanerne været med til at skabe en genre, udgivet ni fuldlængdeudgivelser og spillet sig selv længere og længere væk fra deres musikalske ophav. Men nu står den igen på velspillet metalcore.
Man bliver aldrig for gammel til at sætte pris på et stort fedt anthem. Men det kan være svært at overbevise sine snobbede kammerater. Turnstile lader dig slå dem i deres eget spil ved at lave en plade, der er lige så catchy, som den er eksperimenterende.
Turnstile hviler fuldkommen overlegent i den niche, de har gravet ud for sig selv et sted mellem 90’er-hardcore, 10’er-r&b og soldrukken teenpop.
Bell og Cazares' musikalske parløb, der gennem 30 år har kastet fejder og musikalske landvindinger af sig, er kommet til vejs ende på en dyster fremtidsprognose.
Det bedste, der er at sige om 'Fortitude', er, at den får forløberne til at tage sig bedre ud. Økometallerne prædiker for koret og lever op til alle fordommene om at være overvurderede.
Trivium er tilbage med en udgivelse, der er velkomponeret, finpoleret og sikkert vil tilfredsstille deres fans. Objektivt set står det dog noget stille for den amerikanske kvartet.
Amerikanske Code Orange fortsætter med at udfordre dig, mig og sig selv på bandets fjerde album, hvis avantgarde-hardcore udvikler sig i adskillige mulige og umulige retninger.
All star-bandet Fever 333 debuterer med politisk præget rap-rock. Effektivt, men til tider vel letkøbt.
2017 blev året, hvor amerikanske Trivium vendte tilbage med growl og nye kræfter bag dobbeltpedalen. Dette til næsten udelt begejstring.
‘Hydrograd’ er netop det skridt mod en mere poppet og kommerciel lyd, som Jim Root blev fyret fra Stone Sour for at opponere imod.
Det er svært at sige, hvad der ramte det ellers rutinerede Floridaband fredag aften på Wacken, men både gennemslagskraften og Matt Heafys stemme udeblev i hvert fald under det meste af koncerten.
Den progressive dødsgigant Gojira viste igen overlegenhed, denne gang torsdag aften i Store Vega.
Rygterne har verseret om, at Dream Theater var på vej med deres bud på en rockopera. I stedet er de landet med en forbavsende fesen musical.
Fremtiden så sort ud for Slipknot, men maskemændene er tilbage med et eksplosivt comeback, der næsten holder hele vejen igennem.
Få numre bider fra sig på Slashs andet udspil sammen med Myles Kennedy and the Conspirators. Elllers er der dømt klichefuld tomgang på 'World on Fire', der kedsommeligt nok spiller hele 77 minutter og minder én om, at musikalsk talent og sangskrivning ikke går hånd i hånd.
Evnerne fejler intet hos Theory of a Deadman, men deres femte plade virker ikke som helt ærlig rockmusik.
Gud, som vi kendte ham, er stadig død, og kommer ikke til at genopstå foreløbigt - men selvom 11. udspil fortsætter hvor 'Heritage' slap, så slutter den ikke der.
Musikken og lyden haltede til tider hos Slipknot, men de amerikanske bøhmænd sejrede som altid med deres bizarre sceneshow og få fuldtræffere.