Kalkuleret overhånd
PopulærEvnerne fejler intet hos Theory of a Deadman, men deres femte plade virker ikke som helt ærlig rockmusik.
2 Blow
3 Savages (feat. Alice Cooper)
4 Misery Of Mankind
5 Salt In The Wound
6 Angel
7 Heavy
8 Panic Room
9 The One
10 Livin' My Life Like A Country Song (feat. Joe Don Rooney of Rascal Flatts)
11 World War Me
12 In Ruins
13 The Sun Has Set On Me
Canadas Theory of a Deadman har med aktuelle 'Savages' fem skiver på samvittigheden siden dannelsen i 2001 - de var i øvrigt det første band, som blev signet af på Chad Kroeger fra Nickelback på dennes eget pladeselskab. Ikke helt uforståeligt at lige netop han tog dem under sine vinger.
Ikke at de på nogen måde lyder som Nickelback, men der er alligevel sammenfald i den meget hit-orienterede hardrock, som der eksperimenteres med fra kvartetten. De lyder, som om de meget målrettet søger at skrive sange, der kan begå sig på en radiostation af den slags, der stadig tør spille rockmusik. Alligevel bliver det aldrig rigtigt farligt og råt, og lige præcis den kombination af det melodiske og (meget) let bistre mestrer de til noget nær perfektion.
Dermed fyldes 'Savages' af ørehængere i både ballade- og hard rock-stilen, og der skal kun løftes anerkendende på hatten for de evner. Men bivirkningen er, at stilen fratager bandet den kant, som der ligger og lurer under overfladen. Man fornemmer mere vildskab skjult et sted, men det får aldrig lov til at komme frem og tage styringen, og dermed efterlader pladen et indtryk af, at det hele kunne eksplodere, hvis Theory of a Deadman gav sig selcv lov.
Så trods fine numre føler man sig hensat til et meget kalkuleret sang-univers, hvor bandet har tjek på alle nødvendige virkemidler til at skrive velfungerende sangn, men gør det i en sammenhæng, hvor der fokuseres blindt på at skrive singler, der kan ramme bredt. Bare uden at turde give slip og lade riffs og vokal få det primitive udtryk, som en rocksang skal turde rumme.