Fest i svedeboksen
Populær
På en usædvanligt varm septemberaften gav Nickelback koncert i Boxen i Herning. Det var langt bedre end frygtet og forventet.
2. Something in Your Mouth
3. Animals
4. Too Bad
5. Far Away
6. Photograph
7. Where Do I Hide
8. Someday
9. Figured You Out
10. Dirty Laundry (Don Henley cover)
11. Flat on the Floor/Woke Up This Morning/Fight for All the Wrong Reasons
12. When We Stand Together
13. If Today Was Your Last Day
14. Hero
15. What are You Waiting For?
16. Rockstar
17. Gotta Be Somebody
18. How You Remind Me
Ekstranumre
19. Everlong (Foo Fighters cover - Guitarist Ryan Peake på lead vokal)
20. Burn It to the Ground
Alle sande rockfans hader Nickelback. Vi på Devilution og Devilutions læsere og alle andre, der elsker rigtig rockmusik, kan bare ikke udstå Nickelback. Bandet er nu også popularitetsmæssigt i frit fald internationalt med et ganske beskedent salg af bandets seneste album ’No Fixed Address’ fra 2014, og de er uofficielt kåret som et af verden værste rockbands. Men måske er det alligevel lidt for tidligt at glæde sig over bandets snarlige forsvinden.
For alt det dårlige om Nickelback vidste de 10.000 fans i Boxen ikke, eller også var de bare fuldstændig ligeglade med det. Og lad det da være sagt med det samme: Nickelback kvitterede for tilliden med en overraskende god koncert. Det kan sagtens være, at man synes, at bandets sange er for tyndbenede, for meget fake metal, for poppede og for fortænkt kommercielle. Men man kan nu ikke tage fra bandet, at de – i hvert fald i Boxen torsdag den 8. september 2016 – i den grad forstod at underholde publikum.
Fin underholdning
Bandet fremstod befriende fri for højrøvethed, og selvom hvert eneste sekund formentlig var nøje planlagt og indstuderet, så virkede snakken mellem numrene langt mere improviseret, end det sædvanligvis opleves hos store internationale navne.
Alle fordomme om, at Chad Kroeger er en arrogant multimillionær, blev ret hurtigt visket bort. Der er sjældent set en forsanger og guitarist, der virker så tilfreds med sit arbejde med at underholde og gøre publikum glade. Kroegers små verbale intermezzoer med bandets anden guitarist Ryan Peake var ganske fornøjelige, selv om de måske fyldte lige lovlig meget i løbet af aftenen.
Det var en ret lang koncert på næsten 2½ time, og især med de mange snakkepauser mellem sangene og den stegende hede i Boxen kunne man godt som udenforstående have ønsket sig et lidt mere trimmet sæt. Men langt hovedparten af publikum syntes at være mere end tilfredse med forløbet.
Bare musikken var lidt bedre
Nickelbacks musik er hverken særligt original eller spændende. Og sange som ’When We Stand Together’, ‘Someday’ og ‘Far Away’ er så skabelonagtige, at det næsten ikke er til at bære, når man hører dem i studieindspilninger.
Men i en livesituation har Nickelback altså en ganske god underholdningsværdi. Så selv om den musikalske kvalitet kunne have været højere, så var det såmænd en god koncert, som Nickelback spillede i Herning. Også for folk, som ikke er dedikerede Nickelback-fans.