Genudgivelser imponerer ikke
Populær
Intet nyt fra Bigelf, men kun nye udgaver af bagkataloget, som viser sig at være knap så interessant.
Her to år efter udgivelsen af den fremragende skive 'Cheat the Gallows', genudsender pladeselskabet bag Bigelfs 2½ første plader, og medmindre man er superfan, er det ikke relevant som andet end et lille intermezzo, mens man venter på næste indspilning. Der er i hvert fald en grund til at gennembruddet har ventet lidt på sig, eftersom den første demo og de to første fuldlængder kun i glimt viser potentialet, der indtil videre kulminerede med 'Cheat the Gallows'.
Et band undervejs
'Closer to Doom' er EP-en fra 1996 og den stikker i alle retninger, og er i bund og grund lidt uinteressant, bortset fra seks demoindspilninger af andre numre og en enkelt live-optagelse. Den blev hurtigt efterfulgt af 'Money Machine' året efter, som hænger bedre sammen, men som stadig ikke fænger rigtigt, og det gør de ekstra koncertoptagelserne heller ikke. Det går bedre for 'Hex' fra 2002, og her fornemmer man, at Bigelf efterhånden har fået styr på deres inspirationskilder og formår at låne uden at misbruge.
Endnu ikke fremme
Men 'Hex' mangler stadig melodi, riffs, personlighed og vellyd, selvom trådene er ved at blive samlet på vej mod det effektive udtryk. Der er ikke overdrevent memorable numre, kun solide skæringer, og slet ingen sikre hits – det er kun indledningen 'Madhatter', der svinger sig helt op, hvor det kan være sjovt.
Så der ventes stadigt hungrende og med formindsket sult på nyt fra Bigelf.