Plads til forbedring
Polske Crystal Viper skuffer desværre en lille smule på bandets nye udspil.
02. Voices In My Head
03. Julia Is Possessed
04. Fight Evil With Evil
05. Mark Of The Horned One
06. Why Can't You Listen?
07. You Will Die You Will Burn
08. We Are Many
09. Prophet Of The End
10. Thundersteel
Det er ikke mere end godt et år siden, at Crystal Viper udgav deres seneste album ’Crimen Excepta’, og måske skulle de have tilbragt lidt længere tid med at skrive nyt materiale. For ’Possession’ er ikke ligefrem et megaskridt frem for bandet. Det skal understeges, at ’Possession’ er et godt album, men som fan havde man håbet og ventet endnu mere.
Albummet starter sådan set fint nok med intro nummeret ’Zeta Reticuli’, der lægger en fin stemning med korsang og orgel til det, der måtte efterfølge. Desværre er den første rigtige sang på albummet ’Voices in My Head’ ikke særlig spændende, med et fortærsket heavy metal riff og en vokal fra sanger og guitarist Marta "Leather Wych" Gabriel, som er både anstrengt og forceret. Normalt vil et band ellers forsøge at smide en af de bedste sange de første sange på et album. Det lykkedes så ikke her. Men heldigvis er der så bedre sange efterfølgende på albummet, selv om vi ikke oplever det ultimative.
På næste sang viser Crystal Viper nemlig det, som bandet er allerbedst til. ’Julia Is Possessed’ er en sang, der er sammenflikket af traditionel heavy metal, euro-power metal og noget etnisk trans-europæisk folk musik. Det fungerer og det rykker – det er ikke så dårligt.
’Fight Evil with Evil’ vidner om Crystal Vipers fascination af den traditionelle metal fra firserne og særligt om inspirationer hentet hos bands Iron Maiden og Judas Priest. På ’Fight Evil with Evil’ har Marta selskab bag mikrofonen, da denne i visse passager overtages af mandlig vokal. Det er lykkedes at søge frem, at det skal være Harry Conklin fra Jag Panzer.
Sangen ’Why Can’t You Listen’ er en tungere sag, hvor man fornemmer en smule inspiration fra Black Sabbath med Dio i front. Sangen ligger dog ikke lige til højrebenet eller måske nærmere stemmebåndet for Marta Gabriel. Det er dog fint, hvordan bandet i slutningen af sangen bliver helt progressive i et sangstykke, hvor der inddrages noget, der kunne lyde som hurtig flerstemmig salmesang.
På sangen ’Prophet of the End’ sætter bandet for en gangs skyld tempoet ned i noget, der kan minde om en power ballade. Det er udmærket at variere albummet, men sangen har ikke klassiker status. Det ok men så heller ikke mere.
Albummet afsluttes med bonus-tracket en coverversion af Riots ’Thundersteel’. Der er i den forbindelse en understegning af, at Crystal Viper skulle have brugt mere tid på kompositionerne, at netop denne sang fremstår som højdepunktet på albummet.
’Possession’ er et ganske godt album. Men jeg håber og tror, at der er bedre ting i vente fra dem på kommende albums.