Potent, råt og dystert dødsmetal Populær

http://www.devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/97/3b/a9/vallenfyreforthosecd-79-1497277675.jpg
12. Juni 2017    

Paradise Lost-guitaristen Gregor Mackintosh er tilbage med sit dødsmetalband Vallenfyre. Gruppens tredje og bedste, der er så grum en udgivelse, det er noget nær angstfremkaldende.

Kunstner
Titel
Fear Those Who Fear Him
Dato
02-06-2017
Trackliste
1. Born to Decay
2. Messiah
3. Degeneration
4. An Apathetic Grave
5. Nihilist
6. Amongst the Filth
7. Kill All Your Masters
8. The Merciless Tide
9. Dead World Breathes
10. Soldier of Christ
11. Cursed from the Womb
12. Temple of Rats
Karakter
5

En novemberaften på The Rock i København i 2009. Da Paradise Lost gik på scenen, var det uden bandets ikoniske guitarist Gregor Mackintosh. Han var i al hast rejst hjem til England efter at have fået besked om, hans far var gået bort.

Ud af sorgen opstod Vallenfyre, der må siges at være en temmelig brutal måde at hylde ens far på. Hvor Paradise Lost på dette tidspunkt for længst var drejet væk fra karrierens begyndelse som dødsmetalband, vendte Mackintosh med Vallenfyre tilbage til rødderne – opsigtsvækkede endda med ham selv i spidsen som growlende frontmand og guitarist.

Med i folden tog Mackintosh blandt andre My Dying Brides guitarist Hamish Hamilton Glencross, og i 2011 debuterede Vallenfyre med den mørke og dragende ’A Fragile King’. Efterfølgeren ’Splinters’ i 2014 holdt niveauet, men var mere afvekslende i udtrykket.

Det kom mere tempo på i de hurtige numre, og det var endnu tungere i de dystre doom-numre. Det var kort sagt ”dundrende godt” og bedre end på debuten, som Casper Villumsen skrev i sin anmeldelse.

På Vallenfyres tredje plade er tilfældet det samme. ’Fear Those Who Fear Him’ er ikke bare briternes hidtil bedste – det er muligvis årets bedste dødsmetalplade!

Det er simpelthen så grumt, at det er noget nær angstfremkaldende. Lige fra den beskidte intro ’Born to Decay’ åbner ballet, til ’Temple of Rats’ lukker mareridtet 12 numre og 39 minutter senere.

Det er undervejs særdeles alsidigt, men uden fornemmelsen af deciderede afstikkere. Det hænger med andre ord holdbart sammen.

De længste tre numre på mellem knap fem og syv minutter, ’Cursed from the Womb’, ’The Merciless Tide’ og ’An Apathetic Grave’  tromler sløvt af sted som en dæmonisk bulldozer, og især sidstnævnte bærer præg af Mackintosh’ sanselige signaturriffs, hvor det klinger melodiøst på den måde, som vi kender fra hans musik i Paradise Lost.

Briternes unge finske trommeslager, 22-årige Waltteri Väyrynen, har Mackintosh også taget med i Vallenfyre, hvor han får lov at folde sig langt hårdere ud end i hovedbandet.

Når det ikke går ultratungt for sig som på de tre førnævnte numre, gør det nemlig det stik modsatte på pladens andre sange, der sjældent kommer over de tre minutter. Det er heftigt, det er hurtigt, det er helvedes brutalt.

I særdeleshed på ’Degeneration’ og ’Kill All Your Masters’ flår Mackinstosh forpinte riffs fra spaden og growler med en så dedikeret dyb stemme, at han får flere konkurrenter til at fremstå som bløde vatpikke.

’Fear Those Who Fear Him’ er langt fra hyggedødsmetal med fadøl i hånden. Især produktionen er klinisk renset for pænhed og plasticklirren. Det er råt og upoleret og sublimt indspillet i Converge-guitaristen og produceren Kurt Ballous Godcity Studio i Massachusetts, som Vallenfyre tidligere har indspillet i. 

Det er absolut et frugtbart samarbejde her for tredje gang, hvor Vallenfyre har løftet sig fra at være et fedt band til et modbydeligt fremragende band.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her