Vaskeægte undergrundsklassiker
'The Courier' er et imponerende stykke dansk undergrundshistorie, fra da thrashen var ung, og dødsmetallen knap var blevet opfundet.
Prince Of Evil
Salvation
Evil Courier
Fateful Day
Megalomania
Rebirth
Ground Zero
Når diverse thrashdemoer fra 80'erne genudgives i disse år – Kreators tidlige under navnet Tormentor er netop kommet, og for et par år siden kom Destructions, Sodoms blev genudgivet i 2017 – er det ikke kun, fordi alt tilsyneladende skal genudgives i disse år. Det er også på grund af nogle unikke musikalske kvaliteter.
Demoerne fra dengang er typisk primitivt spillet af musikere, der stadig er teenagere, og de har grumset demolyd og minimalt studiebudget, men de emmer til gengæld af vildskab og aggression og en ungdommelig energi, der er svær at genskabe, når et band er blevet bare lidt mere modne og voksne. Det er demoer, der vil frem i verden, og gerne hurtigt, tak. Og det er også et billede af en tid, hvor den ekstreme metal var i sin vorden, og hvor mulighederne for at spille hurtigere, hårdere, mere brutalt syntes uendelige. Landskabet lå åbent, hvor metal i dag ofte kan virke som en gentagelse af tidligere tiders triumfer uden at bringe noget nyt til genren, og hvor metallen ofte kan virke steril og livløs.
De to demobånd, der her er genudgivet, er alt andet end sterile og livløse. De oser langt væk af ungdomssvinsenergi og lysten til at være ekstreme og rå og være så metal som muligt.
Det er besynderligt, at man har skullet vente så længe på en genudgivelse. Samhains debutdemo, 'The Courier', udkom i 1985; 'S.O.D.F.O.A.D.', den næste demo – efter et navneskifte til DesExult på grund af en vis Glenn Danzigs band – i 1986. Men kun 'The Courier' er blevet officielt genudgivet, på 7"-single i 1995, mens selv bootleggenudgivelser har gået for temmelig hampre priser. Men som det fremgår af vores interview med guitarist Esben Slot Sørensen om Samhain, DesExult, Barcode og zinet Blackthorn, har lysten nok bare ikke været der.
Det er ekstra besynderligt, når man tænker på, hvor gode de to demoer faktisk er, selvom de her i 2023 hastigt nærmer sig de fyrre år. For det første er de temmelig brutale for tiden; sanger og bassist Martin "Hund" Hundrup har et ganske imponerende growl, og musikken er næsten proto-dødsmetal og kan minde om det tidlige Sepultura, om Possessed, til tider med en lidt doomet Hellhammer/Celtic Frost-vibe á la helt tidlig Obituary.
Det er overraskende, hvordan et dansk band – Danmark har næsten altid været et metallisk udkants-Europa – er fuldt på omgangshøjde med tidens mest brutale toner, men det skyldes nok Slot Sørensen og medguitarist Henk Leviathans engagement i Blackthorn, der har gjort dem mere velorienterede end de fleste i Danmark.
Selvom demoerne bærer præg af et ungt band uden den store studieerfaring – ingen lagkageproduktion her, alt er optaget live og lidt højere, end hvad der er smart i studiet, fortæller Slot Sørensen i den fyldige booklet – kan man høre, at de ved, hvad de laver. Sangene er godt strukturerede, de har fængende hooks, leadguitaren i 'Rebirth' og 'Salvation' er herligt af hængslerne, riffene fede og trommeslager Max Thorup Due lægger ofte fills ind i numrene på en ret original måde, som viser musikalsk overskud og er med til at gøre numrene langtidsholdbare. Det er de også, fordi Samhain kunne finde ud af at variere tempoet, af og til være langsomme, og på 'Evil Courier' veksle mellem rådnende zombiestavren og aggressive eksplosioner.
Det blev aldrig til en pladekontrakt for Samhain og DesExult. Det giver Slot Sørensen gode grunde til i både vores interview og i bookletten. Måske kom tilbuddene aldrig rigtig, måske var udtrykket lidt for ekstremt for tiden, mens det ikke var ekstremt nok på DesExults senere demoer. Måske ville man det bare ikke helt nok. Og det er en skam, at det ikke blev til mere. Men disse to demoer viser, at det i hvert fald ikke skyldes manglende musikalsk kvalitet, og at Samhain bestemt ikke stod tilbage for udenlandske bands i samme genre.