Ud og hjem igen

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/b5/4f/8d/thresholdlegendscd-76-1506278584.jpg
24. September 2017    

Threshold har med ’Legend of the Shires’ fået sat en milepæl i bandets historie.

Kunstner
Titel
Legends of the Shires
Dato
08-09-2017
Trackliste
1.The Shire (Part 1)
2.Small Dark Lines
3.The Man Who Saw Through Time
4.Trust The Process
5.Stars And Satellites
6.On The Edge
7.The Shire (Part 2)
8.Snowblind
9.Subliminal Freeways
10.State Of Independence
11.Superior Machine
12.The Shire (Part 3)
13.Lost In Translation
14.Swallowed
Karakter
5

Vores anmeldelse af seneste udspil fra Threshold har været lidt længe undervejs. Albummet udkom den 8. september. Men det har været godt, at vi ventede og gav det lov til at bundfælde sig fuldstændig. For ved de første gennemlytninger var der nogle irritationsmomenter, som gav anledning til en lidt negativ bedømmelse. Men efter at have lyttet og analyseret og ladet sangene for alvor komme ind under huden er stort set alle forbehold vasket bort. ’Legend of the Shires’ er i den grad et album, der tager tid, men samtidig et album, der fortsat vokser og garanteret har en lang levetid.

Endnu en udskiftning i besætningen
Threshold har (igen) haft udskiftning på forsangerpositionen. For tredje gang i bandets historie har der været farvel til Damian Wilson. Efter han vendte tilbage for anden gang i 2007, har han sunget på bandets to seneste album, ’March of Progress’ fra 2012 og ’For the Journey’ fra 2014. Men nu er han erstattet af endnu en genganger i form af Glynn Morgan, der var med i Threshold helt tilbage i midten af 1990’erne, hvor han såmænd afløste Damian Wilson efter dennes første exit fra bandet. I Glynn Morgans første periode i Threshold nåede han kun at medvirke på albummet ’Psychedelicatessen’.

Som skrevet gav de første gennemlytninger af ’Legends of the Shires’ anledning til visse forbehold. Disse forbehold knytter – eller lad os bare i bagklogskabens ulideligt klare lys sige knyttede – sig til leadvokalen. Det er ikke, fordi Glynn Morgan ikke synger godt. Han synger fremragende. Men versstykkerne syntes først lidt for afdæmpede i forhold til de instrumentale mellemstykker, hvor der det meste af albummet igennem er fuld damp på kedlerne. Umiddelbart virkede det faktisk, som om det mest interessante på albummet var de vokalløse passager.

Et album, der vokser
Dette første indtryk bliver dog langsomt visket bort ved gentagne gennemlytninger. Dels er det korrekt, at der efterlades en del plads til vokal i sangene, hvilket skyldes, at der er tale om et konceptalbum, hvor bandet har en historie at fortælle, men samtidig viser det sig lidt efter lidt, at der faktisk hele tiden sker små instrumentale finurligheder under Morgans vokal. Endelig er der bestemt flere sange, hvor der er fuld kraft på Morgans vokal, eksempelvis i herligt rå sange som ’Trust the Process’ og ’Snowblind’.

’Legends of the Shires’ er et konceptalbum. På baggrund af titlen og det flotte cover kunne man forledes til at tro, at 'Ringenes herre' fik en tur i konceptalbummanegen igen. Men teksterne er herligt fri for hobitter, trolde, elvere og dværge. Threshold har ikke offentliggjort meget om historien. Men det er ret åbenbart, at albummet, som også Tolkiens historier, tager udgangspunkt i en rejsesituation. Hos Threshold er der imidlertid ikke tale om en fysisk rejse ud i intetheden men derimod i højere grad i en mental rejse. Der er tale om et ønske om forandring, som (måske) desværre ender med tilbagevenden til det oprindelige.

Det er faktisk ganske genialt, at Threshold bruger en titel og et cover, som giver mindelser om Tolkiens univers, og så i stedet tager udgangspunkt i en anden forståelse af det søge mod en bedre verden eller livssituation.

Interessant tekstunivers
Teksterne lægger op til fri og individuel fortolkning. Men der synes ikke at være tvivl om, at eksempelvis sangen ’State of Indepence’ har klare referencer til Storbritanniens Brexit og farvel til EU. Her lyder tekstuddrag således: “So I guess we’ve reached the point of no return,/ Only miles of empty highway left to burn/ You longed for it, you followed it, you squandered it and showed it no concern” og “So you stand as the defendant/ So silent and polite/ But your lies are unrepentant/ Like sirens in the night/ And there could’ve been a way, should’ve been a way/ To win without a fight/ And avoid this state of independence”.

Albummet tager ellers først sit udgangspunkt i et mere individuelt perspektiv. Albummet har tre sange med samme musikalske tema: ’The Shire’ part 1, 2 og 3. Det begynder ganske optimistisk med kirkeklokker og fuglesang og et jeg, der med gåpåmod vil dyrke jorden og besejre ukrudtet og ender sin sang med at udbryde: ”This life was meant for me”. Men allerede i part 2, som indleder den anden cd på dobbeltalbummet, er optimismen under angreb. Nu er det regnvejr, og samme karakter slutter sin sang med ”This life is not for me”. Karakteren ender albummet i sangen ’Swallowed’ hvor han har overgivet sig til at lade ukrudtet sprøjte og afslutter sangen, efter at musikken bortset fra et enkelt spinkelt klaver er ophørt, med ”They’re closing the door of the farm today” Og sådan er den mentale rejse slut og vi er vist vendt hjem til udgangspunktet.

Stærke kompositioner
Musikalsk er albummet formidabelt. De to primære komponister, guitarist Karl Groom og keyboardspiller Richard West, har ikke blot skrevet en række særdeles velkomponerede prog rock- og prog metal-sange. De spiller også begge fremragende på albummet. Deres spille op til hinanden vidner i høj grad om de mange år, de efterhånden har spillet sammen i.

Albummet starter smukt med akustisk guitar på ’The Shire part 1’ Men allerede i anden sang, ’Small Dark Lines’, bliver der for alvor sat strøm til musikken i et hæsblæsende nummer med flere gode sangstykker og et virkeligt effektivt omkvæd.

">

Andre flotte oplevelser er at finde i den næste 12 minutter lange ’The Man Who Saw Through Time’, i ’Snowblind’, ’Trust the Progress’ og ’Lost in Translation’.

’Legends of the Shire’ er et fremragende album, der burde kunne vække begejstring hos såvel fans af traditionel prog rock og prog metal som hos metalfans generelt.

Det er bemærkelsesværdigt, at Threshold næsten 30 år inde i bandets karriere kan komme op med et album, der klart er blandt bandets bedste, hvis ikke det allerbedste album til dato. Albummet er i klasse med det bedste inden for prog rock og prog metal – hvadenten det er Pink Floyd eller Dream Theater, eller hvem man måtte foretrække.

Man gør sig selv en stor tjeneste ved at tjekke dette album ud og give det den fornødne tid. Gør man det, får man langtidsholdbar oplevelse.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her